Berlingske Business
07:32Økonom: Yellen-exit kan skabe øget usikkerhed

Coloplast: Behøver ikke nye produktsæt for at nå top af guidance

colo
Arkivfoto. En svag udvikling i de nye markeder, der også betegnes som emerging markets, har udfordret det danske medicoselskab Coloplast på det seneste. 

En svag udvikling i de nye markeder, der også betegnes som emerging markets, har udfordret det danske medicoselskab Coloplast på det seneste.

Det var en medvirkende årsag til, at selskabet landede en organisk vækst på 6 pct. i første halvår af det forskudte regnskabsår 2016/2017, hvilket er under medicogigantens langsigtede målsætning om en vækst på 7-9 pct.

I tredje kvartal var der bedring at spore, og selskabet kunne rapportere en organisk toplinjevækst på 8 pct. i perioden. Det svarer til, at væksten samlet er 7 pct. for det skæve regnskabsårs første ni måneder, og Coloplasts administrerende direktør, Lars Rasmussen har siden fortalt, at selskabet formentligt kun vil nå den nedre ende af guidance for helåret.

Tallet for de første ni måneder er dermed på linje med den organiske vækst på omkring 7 pct. i både regnskabsåret 2014/2015 og 2015/2016, men det betyder ikke, at væksten hos selskabet nødvendigvis kommer til at ligge på det niveau de kommende år.

»Vi har haft et par år, hvor vi har ligget omkring 7 pct., og det seneste kvartal ligger vi på 8 pct. Vi voksede ganske pænt i Europa og USA, men emerging markets er begyndt at komme tilbage, og det har virkelig været trykket ned i nogle år på grund af den makroøkonomiske situation,« siger Lars Rasmussen til Ritzau Finans i forbindelse med selskabets kapitalmarkedsdag.

»Nu begynder det at ligge på et normalt niveau, og så er vi oppe på 8 pct. vækst. Det er ikke sådan, at vi har en guidance, hvor vi altid skal ligge i den lave ende, og det er ikke sådan, at vi behøver et helt nyt sæt af produkter for at komme op og ligge i den øvre ende. Bare en lille ændring i emerging markets har jo rykket os op midt i feltet. Så det er ikke så meget, der skal til,« fortsætter han.

coloplast

LANCEREDE NYE PRODUKTER

En række ting skal være med til at drive væksten fremadrettet, og på kapitalmarkedsdagen annoncerede Coloplast blandt andet, at selskabet fremover vil fokusere på at styrke den kliniske dokumentation for en række nye produkter inden for den kroniske forretning for derigennem at forsøge at opnå højere priser.

På dagen blev der også introduceret nye produkter - eksempelvis en ny udgave af katetret Speedicath, som indeholder en ny bakterieafvisende teknologi, der forventes at være på markedet i 2018.

»Det, der driver, at vi vokser mere end markedet, er både de ting, vi gør i forhold til vores kunder og det, vi gør på produktsiden. Det er vigtigt, at vi har en konkurrencedygtig produktportefølje. Det kommer først, og det skal være der, men man skal også sikre, at man kan komme ud med produktet,« siger Lars Rasmussen.

Geografisk fortæller Coloplast-topchefen, at selskabet først og fremmest investerer i USA, Europa og Storbritannien, men at der også bruges penge på at forbedre markedspositionen på en række af de såkaldte emerging markets.

»Der bliver også investeret meget i Kina, hvor vi har en høj vækst og en fornuftig markedsposition, så det holder vi fast i. Vi har en god forretning i Rusland og en række markeder, hvor vi investerer for at få en bedre 'presence'. Et marked som Kina er stort for os, og det skal flytte sig,« siger Lars Rasmussen.

I tredje kvartal af det forskudte regnskabsår 2016/2017 steg Coloplasts omsætning til 3912 mio kr. fra 3686 mio kr. året forinden. I perioden landede selskabet en organisk vækst på 8 pct. mod 6 pct. i første halvår.

Coloplast afslutter svært år med fremgang i fjerde kvartal Col

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen