Berlingske Business

Chemometec vil vokse i USA

cc
CEO Michael Eising og vicebestyrelsesformand Martin Glensbjerg fra Chemometec. Foto:

Den danske virksomhed Chemometec har fået stor succes på det amerikanske marked, efter at det for omkring seks år siden besluttede sig for at ansætte sine egne sælgere i landet. Det sparkede gang i omsætningen, og nu vil Chemometec ekspandere yderligere på den anden side af Atlanten.

Det fortæller Michael Eising, administrerende direktør i virksomheden, til Ritzau Finans.

- Vi har besluttet os for, at vi vil ekspandere yderligere derovre, fordi det går så godt. Vi vil simpelthen nå bredere ud, og vi har for nylig ansat en produktspecialist og en sælger på østkysten, og vi er i gang med at finde flere folk, der skal være placeret på vestkysten. Vi vil gerne udvide geografisk, fortæller han om den amerikanske afdeling Chemometec Inc., der har hovedsæde i Davis i Californien.

UDVIKLER STRATEGI I EUROPA

Det er ikke kun USA, der er hovedfokus for selskabet, der producerer instrumenter til celletælling. I Europa arbejder virksomheden fortsat på at kopiere og videreudvikle strategien fra USA, så salget primært sker ved hjælp af egne sælgere, der tager direkte kontakt til kunden og sørger for at få nye aftaler i hus.

Chemometec

- Vi startede med at knække den amerikanske nød, som er den, alle har vildt svært ved at få succes med. Vi tog det sværeste først, siger direktøren.
Chemometec har i årets første måneder gjort flere ting for at styrke det direkte salg i Europa. I januar i år etablerede selskabet blandt andet et datterselskab i Tyskland for at styrke salget på det tyske marked og i de omkringliggende lande som Schweiz og Østrig. En sælger i Holland er også netop kommet til, og selskabet venter at ansætte flere nye sælgere i Europa i løbet af året.

Chemometec.

At satsningen på direkte salg ikke er slået helt igennem noget før i Europa hænger sammen med, at Chemometec i mange år har haft en stor europæisk distributør. Det gjorde Michael Eising op med, kort efter at han overtog direktørstolen i 2014. Han mente, at det ville fungere bedre at have sælgere, der udelukkende fokuserede på at sælge Chemometecs produkter frem for distributører, der også har mange andre virksomheders produkter i deres katalog.

- Der er ingen tvivl om, at det var en svær beslutning. Man tænkte jo "Hvad sker der med omsætningen, hvis vi siger dem op?", "Tør vi det?". Der har nok været lidt tøven, fordi man har været bange for at miste omsætningen. Men jeg lavede en analyse af det, og jo mere jeg kiggede på regnearket, des lettere blev beslutningen, siger han og henviser blandt andet til, at distributører får en høj avance for salget af produkterne.

chemometec


Der er en opsigelse på to år, og det betyder, at samarbejdet med den europæiske distributør ophører til efteråret i år.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen