Berlingske Business

Brug af lægestuderende på kant med loven

Hvert år betaler regionerne et trecifret millionbeløb for vikarer fra de lægestuderendes vikarbureau, FADLs Vagtbureau. Det sker i direkte konkurrence med private vikarbureauer, men alligevel har regionerne aldrig sendt ydelserne i offentligt udbud, og det er i strid med tilbudsloven, vurderer udbudsekspert.

Regionernes udbredte brug af lægestuderende som sygeplejevikarer formidlet via de studerendes eget vikarbureau, FADLs Vagtbureau, foregår i strid med den danske tilbudslovgivning.

Det mener erhvervsorganisationen Dansk Erhverv, der organiserer en række private vikarbureauer inden for sygeplejeområdet.

Dansk Erhverv er gået ind i sagen, efter at Region Hovedstaden indførte totalt stop for eksterne vikarer fra 1. juli i år.

I den forbindelse blev FADLs Vagtbureau nemlig undtaget fra vikarstoppet, og dermed er bureauets særstatus blevet tydelig for vikarbureauerne.

Burde sendes i udbud
Det seneste offentliggjorte tal viser, at FADL i 2007 solgte vikarer for cirka 70 millioner kroner til Region Hovedstaden, som i alt brugte knap 500 millioner kroner på eksterne vikarer. På landsplan er vurderingen, at FADL leverer vikarer og vagter for et trecifret millionbeløb.

»Vores egen udbudsekspert siger, at vikaromsætning af den størrelse helt bestemt skal sendes i udbud. Ifølge tilbudsloven skal social- og sundhedsydelser med en kontraktværdi på over 500.000 kroner annonceres, det vil sige i udbud,« siger chefkonsulent i Dansk Erhverv, Jakob Tietge.

Dansk Erhverv bakkes op af udbudsekspert og advokat Peter Dann Jørgensen fra advokatfirmaet Bender von Haller Dragsted.

»De ydelser, som FADL leverer, er efter min opfattelse umiddelbart omfattet af annonceringspligten og burde være konkurrenceudsat i overensstemmelse med reglerne i Tilbudsloven,« siger Peter Dann Jørgensen.

»Der er tale om køb af en tjenesteydelse af en værdi, der ikke kan indgås aftale om uden konkurrenceudsættelse. Hvis regionerne ikke valgte FADL til at levere dem, men skulle finde en anden udbyder, ville de næppe være i tvivl om, at de var nødt til at annoncere det,« tilføjer han.

Men hverken Region Hovedstaden eller andre har på noget tidspunkt sendt de ydelser, som FADL tilbyder, i udbud.

Danske Regioner oplyser, at det er de enkelte regioners ansvar at sikre, at Tilbudsloven bliver overholdt.

Skævvrider markedet
Dansk Erhverv har nu på vegne af Foreningen af Sygeplejevikarbureauer i Danmark henvendt sig til Region Hovedstaden og kræver, at de ydelser, som FADL leverer, fremover bliver sendt i udbud.

Samtidig kræver organisationen, at der bliver stillet betingelser om, at sygeplejeopgaver skal udføres af autoriseret personale, sådan at FADL ikke kan konkurrere på at levere billige studerende frem for autoriserede sygeplejersker.

»Vi har ikke noget imod, at en studenterorganisation formidler studiejob til sine medlemmer. Men det har aldrig været meningen, at FADL skulle udvikle sig til at blive en millionforretning, der formidler sygeplejevikarjob i konkurrence med autoriserede sygeplejersker i den her skala. Det skævvrider markedet i helt urimelig grad,« siger Jakob Tietge.

Flere klager på vej
Hos Region Hovedstaden har regionsdirektør Helle Ulrichsen endnu ikke modtaget henvendelsen og ønsker derfor ikke at kommentere spørgsmålet om udbud.

Men ifølge Helle Ulrichsen har regionen ikke gjort sig nogle overvejelser om, hvorvidt FADL skal betragtes som en konkurrent til vikarbureauerne.

»De lægestuderende er en anden problemstilling. De er kun vagter i en relativ begrænset periode. Det er rigtigt, at en del fungerer som vikarer for sygeplejersker og sosu-assistenter, men det er kun positivt, at kommende læger får en fornemmelse af, at hvad det vil sige at arbejde i andre funktioner i sundhedsvæsnet. De er også lidt billigere, men det er nu ikke det afgørende,« siger Helle Ulrichsen.

Foreløbig koncentrerer Dansk Erhverv sig om Region Hovedstaden, men når det bliver klart, hvad udfaldet af denne sag bliver, vil organisationen også se på de øvrige fire regioner. Der er stor forskel på, hvordan de enkelte regioner har organiseret sig med hensyn til brug af vikarer i sygehusvæsenet, men generelt forsøger alle at begrænse brugen af eksterne vikarer, mens FADL-vagterne fortsætter som hidtil.

Dansk Erhverv overvejer også at melde sagen til Konkurrencestyrelsen.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen