Berlingske Business

Biohackere vil laserkurere ADHD og autisme

704235241.jpg

Medicin gør hjernen doven, lyder det fra svensk biohacker, der mener, at kunne behandle autisme, ADHD og Alzheimers bedre ved laserterapi.

Hackere er ofte forbundet med it-kriminelle, der tiltvinger sig adgang til personlige informationer eller vitale it-systemer. Der er selvfølgelig også de såkaldte white hat hackere, som bruger deres it-kundskaber til at forbedre sikkerheden. Men på Biohacker Summit i Stockholm, er det noget helt andet, der er genstand for en indtrængen, nemlig den menneskelige krop.

Biohackere er kendetegnet ved, at prøver at optimere kroppe til at fungere bedre. Måske ønsker man at behandle stress, allergi og kroniske sygdomme, eller man kan stimulere hjernen til at arbejde mere effektivt. Der er også dem, som arbejder i mere science fiction-agtige scenarier og jagter den evige ungdom eller en symbiotisk sammensmeltning med teknologien.

Virkemidlerne kan være mange. Hormoner, kosttilskud, rusmidler, medicin eller forskellige former for teknologi lige fra pulsmålere til infrarødt lys eller laser, der lyser på eller ind i kroppen.

Særligt laser var i fokus under Biohacker Summit i Stockholm. Det er fremtiden, som svenske Sanna Holmgren fra virksomheden Utbildare Archimethod, Arc Academy siger til IDAs teknologipodcast Techtopia.

Hjernen har alle svarene

Sanna Holmgren arbejder med hjernen og vil påvirke kroppens funktionalitet gennem nervesystemet. Sådan kan man behandle nærmest alle hjernerelaterede sygdomme, mener hun, selvom det stadig er et forholdsvist uprøvet forskningsområde.

”Du har faktisk alle svarene i din krop, din hjerne har det hele. Men af historiske årsager, traumer eller ting, du har været udsat for i dit liv, kan der skabes svagheder eller hjernen kan glemme, hvordan den udfører en reaktion i cellerne,” fortæller hun.

”Så når laserlyset rammer membranen i cellerne skaber det en genkendelse, ’okay, det her er, hvad jeg burde gøre’ og så starter den en reaktion for at gøre det.”

Medicin gør hjernen doven

Sanna Holmgren nævner blandt andet autisme, demens og Parkinson som sygdomme, den nye laserterapi vil kunne gøre noget ved. Faktisk mener hun, at det er bedre en gængs medicin, fordi den luller hjernen i søvn i forhold til de svagheder, medicinen hjælper med.

”Hvis du har en hjernediagnose såsom ADHD, ADD eller Alzheimers og du putter medicin i kroppen og hjernen, så er det fordi, du vil forbedre det, der mangler i hjernen. Men når du indtager medicin, bliver hjernen doven, og den stopper med selv at producere det, den mangler. Når du bruger laser, skaber du faktisk en genkendelse. Din hjerne begynder at producere det, der er svagt eller mangler,” forklarer hun til Techtopia.

”Mange kliniske studier viser, at du faktisk kan forandre en person, der har Parkinson eller Alzheimers ved ganske få sessioner. Hvor mange gange og hvor ofte du skal gøre det, afhænger af patientens historie,” siger hun.

På den svenske Biohacker Summit vrimlede det med biohackere. Blandt andet bruger virksomheden Erchonia også laser som alternativ fedtsugningsbehandling. Fjorlight bruger infrarødt lys til at give patienter mere energi og fjerne sorte rande under øjnene. Og Nordic Clinic tilrettelægger kost for deres kunder ud fra DNA-tests

Hør hele Henrik Føhns’ reportage fra Biohacker Summit i Stockholm på Techtopia.dk eller direkte via iTunes.

Artiklen er oprindeligt publiceret på IDA Universe.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen