Berlingske Business
17:44Business Live vender tilbage tirsdag

Begejstret professor sætter strøm til Novos fede drøm

mads
Mads Krogsgaard Thomsen, øverste forskningschef i Novo Nordisk Foto:

Et voldsomt prisstormvejr på det amerikanske insulinmarked har givet investorer i Novo Nordisk usædvanligt store lommesmerter den seneste tid.

Den tidligere så sejrsvante danske børsdarling er kommet i så voldsom modvind i USA, at Novo på blot halvandet år har fået barberet mere end 400 mia. kroner af værdien.

Derfor går mange Novo-aktionærer i disse dage sikkert og håber på, at Novo Nordisks mangeårige forskningsdirektør, Mads Krogsgaard Thomsen, hurtigst muligt kan trække endnu et guldæg op af hatten.

Om han kan opfylde det ønske, vil tiden vise, men mens alle øjne har været rettet mod Novos diabetesområde, har det danske medicinalselskab faktisk leveret lidt af et gennembrud i behandlingen af et af den vestlige verdens største problemer – fedme.

06BUSNovo-Nordisk-113939.jpg

Novo lancerede sit første fedmemiddel på det amerikanske marked i april 2015. Og allerede efter godt halvandet år er midlet ved navn Saxenda nu førende inden for fedmebehandling i USA mål på værdi. Fra 2015 til 2016 steg salget af Saxenda med 245 pct.

Mads Krogsgaard Thomsen og hans forskerhold har med Saxenda ramt et marked, hvor potentialet er næsten ubegribeligt.

Alene i USA lever næsten 79 mio. mennesker med fedme, hvilket svarer til mere end 36 pct. af befolkningen. Forskningen inden for området indikerer, at forekomsten af fedme i USA vil stige med 33 pct. over de næste 20 år. I 2012 blev de anslåede udgifter til medicin rettet mod fedme opgjort til mere end 1.300 mia. kroner.

09BUSLars-Rebien-Soerensen-.jpg

Derfor har Novo alle muligheder for at opbygge en milliardforretning inden for fedme, der kan måle sig med selskabets salg af diabetesmidler, der i 2016 landede på godt 87 mia. kroner. Mads Krogsgaard Thomsen er da også i fuld gang med at løfte den opgave. Novo er lige nu i færd med at undersøge fem nye præparater til behandling af svær overvægt, der skal bringe selskabet et par skridt tættere på at kunne opbygge en ny milliardforretning.

Han er ikke tvivl om, at Novo er længere fremme i bussen end rivalerne, når det gælder det lukrative amerikanske marked for fedmebehandling.

»Vi er langt bedre klædt på end nogle af vores konkurrenter på området til at behandle den epidemi, som fedme har udviklet sig til,« sagde Mads Krogsgaard Thomsen i et interview med Berlingske Business allerede i 2014.

Novo Nordisk

Mads Krogsgaard Thomsen har i mere end 20 år været Novo Nordisks begejstrede forskningsspydspids, der med stor energi kaster sig ud i engagerede og til tider komplicerede forklaringer om alle herlighederne fra Novos laboratorier.

Nu er det Mads Krogsgaard Thomsens opgave at bruge sin energi på at få satsningen på fedme omdannet til medicinske bestsellere, der kan gøre Novos fede drøm til virkelighed.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen