Berlingske Business

Bavarian overgik egne forventninger i 2014

Bavarian Nordic slog akkurat egne forventninger i 2014, der bød på flere store aftaler.

Biotek- og vaccineselskabet leverede en lille omsætningsfremgang til 1217 mio. kr. fra 1213 mio. kr., mens driftsresultatet faldt til 16,7 mio. kr. fra 33,4 mio. kr. Såvel omsætning som driftsresultatet er en anelse bedre, end ledelsen stillede i udsigt i forbindelse med regnskabet for tredje kvartal. Forventningen lød en omsætning på ca. 1200 mio. kr. samt et nulresultat målt på driftsresultatet.

- 2014 var et stærkt år for Bavarian Nordic, hvor vi indfriede vores finansielle og operationelle mål, og endda oversteg vores egne forventninger, da nye muligheder viste sig i løbet af året, konstaterer administrerende direktør Paul Chaplin i regnskabet.

Han fremhæver det seneste halve års store partneraftaler, herunder med Johnson & Johnson om udvikling af en ebolavaccine samt ikke mindst selskabets hidtil største partneraftale med Bristol-Myers Squibb om udvikling af prostatacancermidlet Prostvac. Den aftale blev indgået i sidste uge, og omfatter milepælsbetalinger på potentielt 975 mio. dollar.

- Vi er nu i en overgangsfase, hvor vi forbereder en udvidelse af pipelinen inden for sygdomsområder med et udækket medicinsk behov. Samtidig fortsætter vores arbejde med at udvide vores produktionskompetencer, således at vi kan indfri såvel nuværende som fremtidige produktionsaftaler, konstaterer Paul Chaplin.

Bavarian fik i 2015 et overskud efter skat på 25,9 mio. kr. mod et tab på 46,7 mio. kr. i 2013.

Bavarian Nordic venter i 2015 en omsætning i størrelsesordenen 1000 mio. kr. samt nulresultat af primær drift.

Koncernens kapitalberedskab forventes at være i størrelsesordenen 1100 mio. kr. ved årets udgang. Ved udgangen af 2014 var kapitalberedskabet på 978 mio. kr.

/ritzau/FINANS

 

 

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen