Berlingske Business
17:40På gensyn i morgen

Asger Aamund har tabt 20 mio. kr. på studieflop: »Der er stadig meget krudt i midlet«

Asger Aamund er bestyrelsesf
Foto:

Selv om Bavarian Nordics store kræfthåb flopper, er den tidligere bestyrelsesformand for biotekselskabet Asger Aamund fortrøstningsfuld.

»Jeg er selvfølgelig meget skuffet«.

Ordene ryger ud af munden på den kendte erhvervsmand Asger Aamund, der tidligere har siddet som bestyrelsesformand for Bavarian Nordic i 20 år.

Torsdag aften meddelte biotekselskabet, at det ifølge en uafhængig dataovervågningskomité er formålsløst at fortsætte med udviklingen af det store kræfthåb Prostvac. Analytikerne havde ellers spået et tocifret milliardpotentiale i midlet. Derfor kom det også som et chok for langt de fleste, at studiet med guldhåbet Prostvac er blevet stoppet.

Fredag har Bavarian Nordic fået så store kursklø, at aktien er blevet halveret i værdi. Det har kostet mange investorer dyrt, heriblandt Asger Aamund, der har omkring 100.000 i selskabet. Alene i dag har han tabt omkring 20 mio. kr. på det dramatiske fald, fortæller han.

»Alle, der har haft noget med Prostvac at gøre, var sikker på, at det ville blive til et lægemiddel. Det er så kikset, og det er en meget nedslående meddelelse,« siger Asger Aamund.

Bavarian

Som tidligere bestyrelsesformand for Bavarian Nordic erkender Aamund, at han har et ansvar for det fejlslagne studie.

»Det var mig, der anbefalede vores bestyrelse at gå videre med Prostvac. Jeg mener, at det var det rigtige at gøre baseret på de data, vi havde dengang. Så det er jeg bestemt ikke ked af, men jeg kan ikke løbe fra mit ansvar,« siger Asger Aamund.

Efter det store flop med Bavarian Nordics kræfthåb er blevet offentliggjort, er der blevet barberet mere end 6 milliarder kr. af selskabets værdi på børsen. Gennem de seneste måneder er Bavarian-aktien ellers steget ganske voldsomt. Det er blandt andet sket, fordi en række analysehuse forudså, at Bavarians kræfthåb havde kurs mod succes.

Men trods floppet holder Aamund fast i sine aktier.

»Jeg tror, at der stadig er så meget krudt i midlet (Prostvac, red.), at det kan blive et kombinationsprodukt, hvor det kan blive brugt til cancerbehandling sammen med andre produkter,« siger Asger Aamund.

1

Han tilføjer, at han har den »største fortrøstning til«, at Bavarian Nordic vil få et comeback og klare sig godt i de kommende år.

»Bavarian står over for nogle store leverancer af koppevaccinen til de amerikanske myndigheder. Det bliver en stor milliardforretning i de kommende år. Og så har man en del lovende ting i udviklingsrøret. Dels har man et andet cancermiddel ved navn CV301, hvor de foreløbige data ser gode ud, dels har man et stort RSV-projekt, hvor man har nogle gode data på de første forsøg. Det kan rent indtjenings og omsætningsmæssigt blive væsentlig større end Prostvac,« siger Aamund.

I 2015 tjente Asger Aamund omkring 400 mio. kr. på Bavarian Nordic, da han solgte hele sin aktiepost i selskabet. Helt nøjagtigt solgte han 1.793.944 aktier. Dengang sagde han til Berlingske Business:

»Jeg er da lettet over, at jeg økonomisk er kommet fornuftigt ud af det her. Det ville jo være surt, at man har skabt et af de mest lovende industriselskaber i Danmark de sidste 50 år, og så var kommet ud af det som en fattig mand. Det synes jeg heller ikke, jeg har fortjent.«

Asger Aamund valgte dog senere at købe op i Bavarian-aktien igen.

Bavarian modtager ordre på koppevaccine fra Canada

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampension har markedets laveste omkostninger. Det kommer kunderne til gavn.Hvor meget betaler du i årlige omkostninger på din pensionsopsparing?De færreste har næppe den præcise procentsats lige på l...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen