Berlingske Business
17:53Tak for i dag
For abonnenter

Amerikanske stater på stribe går til kamp mod høje medicinpriser

06BUSHawking-advarer-om-Tru.jpg
Præsident Donald Trump er ved at blive overhalet indenom af en lang række amerikanske delstater, der vil gøre op med de svimlende medicinpriser i USA. Arkivfoto: Kevin Lamarque/Reuters

Mens præsident Donald Trump tøver med at gribe ind over for tårnhøje medicinpriser, er flere end 30 delstater på vej med lovgivning eller initiativer, der skal bremse prisernes himmelflugt. Det kan blive en stor udfordring for Novo Nordisk.

De globale medicinalselskaber slipper for en knytnæve fra præsident Donald Trump, men risikerer i stedet at indkassere gedigne kindheste i en lang række amerikanske delstater.

Kort efter sin tiltrædelse som USAs præsident truede Donald Trump ellers med at lange en lige højre i hovedet på den globale medicinalindustri med en beskyldning om, at branchen med sine høje priser »slipper af sted med mord«.

Novo Nordisk

Siden har amerikansk politik handlet om alt andet end priser på medicin. Og det er ikke længere en mærkesag for den amerikanske præsident at sætte en stopper for den prisfest, som både medicinalselskaber og store amerikanske indkøbere har fyret op under de seneste mange år.

Det betyder dog ikke, at industrien er sluppet helt af krogen i USA: Ifølge en opgørelse fra den amerikanske non-profit organisation The National Academy for State Health Policy har flere end 30 amerikanske stater lovgivning eller initiativer på vej, der skal dæmpe de hastigt stigende priser på medicin.

30BUSPix-Saudi-195418.jpg

»Det er meget svært at ændre på det komplicerede amerikanske sundhedssystem på føderalt plan. Derfor forsøger en række amerikanske stater nu at skabe større gennem­sigtighed for patienterne ved at tvinge medicinalselskaberne og de store medicinindkøbere til at ­offentliggøre de prisaftaler og rabatordninger, som de indgår med hinanden,« siger Søren Løntoft Hansen, der er senioranalytiker i Sydbank, om de mange lovforslag fra de amerikanske delstater.

I USA er det langtfra alle, der får den optimale behandling i mødet med sundhedssystemet. Mange amerikanere har ikke råd til at betale en høj præmie for deres sundhedsforsikringer, men indvilger i stedet i at aflevere et lavere beløb i præmie mod at betale en højere selvrisiko. Og det kan blive rigtigt dyrt, hvis man bliver ramt af pludselig sygdom.

I et interview med Berlingske Business for en måneds tid siden erkendte Novo-topchef Lars Fruergaard Jørgensen, at de indbyggede skævheder i det meget komplicerede amerikanske sundhedssystem kan blive et stort problem for Novo Nordisk.

Artiklen fortsætter under billedet
Lars Fruergaard Jørgensen Novo Nordisk.
Administrerende direktør i Novo Nordisk Lars Fruergaard Jørgensen Foto : Søren Bidstrup

Topchefens pointe var, at Novo risikerer at miste det amerikanske samfunds respekt og dermed samtidig tabe sin indflydelse på markedets udvikling, der i stedet vil blive dikteret af øget lovgivning.

Pres på regeringen i Washington

I delstaten Nevada underskrev guvernøren, republikaneren Brian Sandoval, for nylig en lov, som netop strammer grebet om en virksomhed som Novo Nordisk.

Loven fra Nevada betyder, at det danske selskab bliver tvunget til at offentliggøre detaljerede oplysninger om de priser og rabataftaler, som Novo indgår med de magtfulde amerikanske medicinindkøbere.

Produktionen af energi på Asnæsværket skal i fremtiden bestå af grøn energi. En aftale, som både Novo Nordisk og Novozymes har indgået med DONG.

Hos den internationale græsrodsbevægelse T1International, der som mærkesag har at ­gøre insulin tilgængeligt for alle, håber grundlægger og leder Elizabeth Rowley, at den stigende mængde lovgivning rettet mod medicin­priserne rundt i om de amerikanske stater ­vil lægge et ekstra pres på regeringen i Washing­ton.

»Alle disse tiltag er skridt i den rigtige retning mod mere gennemsigtighed og transparens, som gør, at patienterne bliver endnu mere bevidste om, at de betaler overpris for deres medicin. Samtidig bliver medicinalindustrien holdt ansvarlig for, at de med deres høje ­priser presser patienterne ud i ekstremt stressende situationer,« siger Elizabeth Rowley.

Novo Nordisk i hårde amerikanske prisforhandlinger

Mistillid til sundhedssystemet

Den øgede mængde lokale lovgivning rettet mod medicinalindustrien og de store amerikanske medicinindkøbere kan læses som en mistillidserklæring til sundhedssystemet, hvor flere og flere amerikanere har svært ved at få råd til deres medicin, mener senior­analytiker Søren Løntoft Hansen, Sydbank.

»Det kan godt tolkes som en form for mistillid til systemet. Der findes uden tvivl en stigende utilfredshed i befolkningen med det komplekse sundhedssystem og de stigende priser på medicin. Det er bare et faktum, at amerikanere betaler langt mere for deres medicin, end man gør i alle andre lande,« siger ­Søren Løntoft Hansen.

19BUSLars-Rasmussen-141420.jpg

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen