Berlingske Business

Amerikanske myndigheder nikker ja til Kåre Schultz' fremtidshåb

HardKåre
Den israelske medicinalgigant Teva med danskeren Kåre Schultz i spidsen er midt i en omfattende spareplan, men fredag aften gav de amerikanske sundhedsmyndigheder grønt lys til et migrænemiddel, der skal få Tevas forretning til at vokse igen. Foto:

De amerikanske myndigheder godkendte sent fredag israelske Tevas nye migrænemiddel, og dermed er der yderligere medvind til Kåre Schultz' projekt med at genrejse den gældsplagede medicinalgigant.

Sent fredag aften dansk tid sikrede de amerikanske sundhedsmyndigheder, at den danske topchef Kåre Schultz kunne gå på weekend med god samvittighed.

Sundhedsmyndighederne, Food and Drug Administration (FDA), sagde således ja til, at israelske Teva, som Kåre Schultz står i spidsen for, kan sende sit migrænemiddel Fremanezumab på markedet i USA.

Fremanezumab er et middel til behandling af kronisk migræne, og det er samtidig et af de produkter, som Kåre Schultz, der er tidligere topchef i den danske medicinalvirksomhed Lundbeck, selv har fremhævet som et fremtidigt væksthåb for Teva.

»Det er et produkt, som skal lanceres godt og begynde at sælge pænt i 2019, uden at det rigtigt trækker noget på indtjeningen, fordi det er dyrt at lancere, men så skulle det gerne begynde at bidrage fra 2020,« har Kåre Schultz tidligere sagt til Berlingske Business.

Markederne reagerede da også positivt ved at sende Teva-aktien op med godt fem procent i efter-handlen på børserne fredag.

En analyse fra schweiziske Credit Suisse tilbage i august havde på forhånd skærpet dramaet om FDAs godkendelse.

»En forsinkelse for Fremanezumab vil ikke blot gøre det usandsynligt, at selskabets samlede salg vil vokse i 2020. Det vil også give ridser i troværdigheden for ledelsen, som investorerne indtil videre har været villige til at lade tvivlen komme til gode,« hed det i analysen.

I første omgang havde Teva forventet at få en godkendelse i hus allerede tilbage i juni, men FDA har haft bekymringer vedrørende fremstillingsprocessen på den fabrik i Sydkorea, der producerer migrænemidlet.

Kåre Schultz overtog tøjlerne i Teva tilbage i slutningen af 2017 og har i sit første år sat kopigiganten på en omfattende hestekur og afskediget flere end 6.000 ansatte.

I 2015 købte Teva konkurrenten Allergan Generics for svimlende 250 mia. kroner, og mens opkøbet placerede Teva som et af verdens største medicinalselskaber målt på omsætning, gældsatte det samtidig det israelske selskab voldsomt. Selv om Kåre Schultz har høvlet flere milliarder dollar af gælden, opgøres det tilbageværende gældsbjerg fortsat til knap 190 mia. kroner.

Fremanezumab er blevet udpeget som et af de produkter, der skal hjælpe forretningen med at vokse igen i 2020. Når det amerikanske marked betragtes som særligt vigtigt, skyldes det ikke mindst, at knap 39 mio. amerikanere anslås at lide af migræneanfald. Deutsche Bank har tidligere vurderet, at salget af Fremanezumab kan beløbe sig til 500 mio. dollar om året. Kåre Schultz forventer, at Tevas samlede salg vil lande på omkring 19 mia. dollar for 2018.

Siden Kåre Schultz satte sig i stolen hos Teva, er det israelske selskab blevet en af de mest populære udenlandske aktier blandt danske investorer. En opgørelse fra Nationalbanken har vist, at næsten 700 mio. danske sparekroner er blevet placeret i aktien, siden selskabet fik en dansker i toppen. Og det har foreløbig været en god investering: Aktien er mere end fordoblet siden Kåre Schultz' ankomst.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen