Berlingske Business
17:43Tak for i dag

Amerikansk stat vil tvinge prishemmeligheder ud af Novo med bøder

Novo Nordisk
Novo Nordisk bliver tvunget til at udvevere sine pris- og rabathemmeligheder i den amerikanske stat Nevada. Foto:

Den amerikanske stat Nevada har indført en ny lov, som betyder, at Novo bliver tvunget til at offentliggøre fortrolige prishemmeligheder og rabatordninger. Efterlever Novo ikke loven, vil selskabet blive tildelt dagbøder på over 30.000 kr. om dagen.

Novo Nordisk kan blive tvunget til at afsløre hemmeligheder om priser og rabatter i USA. Den republikanske guvernør Brian Sandoval, der er valgt i den amerikanske delstat Nevada, underskrev torsdag en ny lov, som betyder, at medicinalselskaber inden for diabetesområdet fremover bliver tvunget til at offentliggøre deltaljerede oplysninger om deres prissætning og rabataftaler med de store amerikanske medicinindkøbere.

Loven fra Nevada fokuserer i særlig grad på selskaber, der producerer midler inden for diabetesbehandling. Det betyder, at Novo Nordisk vil blive tvunget til at afsløre hidtil hemmeligholdte informationer om priser og rabatordninger.

Novo Nordisk bliver ifølge den nye lov fremover forpligtet til at offentliggøre sine såkaldte listepriser, hvad indtjeningen er på de enkelte produkter samt ikke mindst oplyse, hvor store rabatter Novo leverer til de magtfulde amerikanske indkøbere.

01BUSALLISON-BAILEY-151116.jpg

Samtidig skal Novo afgive skriftlige forklaringer til myndighederne i Nevada, hvis selskabet hæver priserne på deres medicin med mere end det seneste års inflationrate eller det dobbelte af inflationsraten over de seneste to år. Hvis Novo ikke retter sig efter den nye lovgivning, som træder i kraft til oktober, vil den danske insulinkæmpe blive tildelt bøder på mere end 30.000 kroner om dagen.

I USA er de såkaldte listepriser på visse insulintyper steget med flere hundrede procent over de seneste 10 år. Den udvikling betyder, at et stigende antal amerikanske diabetikere med dårlige forsikringer ikke længere har råd til at betale for deres medicin. Har du som amerikaner ikke den rigtige sundhedsforsikring, kan en behandling med insulin koste flere tusinde kroner om måneden.

Hos Novo Nordisk erkendte topchef Lars Fruergaard Jørgensen i sidste uge over for Berlingske Business, at de indbyggede skævheder i det komplicerede amerikanske sundhedssystem kan ramme det danske selskab hårdt.

09BUSLars-Fruergaard-Joer#2.jpg

»Det dur simpelthen ikke, når patienter i USA falder mellem to stole og ender med at betale for meget for deres medicin. Det ved mellemmændene også godt. Hvis vi ikke sammen løser det, så taber vi sammen. Og vi mister samfundets respekt. Når du har gjort det, så mister du også gradvist din indflydelse på, hvordan markedet udvikler sig. Der vil ske det, at regeringsindgreb i højere grad kommer til at regulere, hvordan tingene skal være,« sagde Lars Fruergaard Jørgensen.

Novo har hidtil ikke været villig til at fortælle, hvilke rabatter det danske selskab giver til de store amerikanske indkøbere af hensyn til konkurrenterne. Da Berlingske Business i slutningen af maj spurgte Novo Nordisk, hvorfor selskabet ikke gør mere for at skabe klarhed over, hvor Novos milliardstore rabatter lander, svarede Christian Kanstrup, der er direktør for strategi, markedsadgang og marketing hos Novo Nordisk således:

»Vi har i vores årsrapport gennem flere år offentliggjort vores samlede rabatter. Vi kan ikke oplyse detaljer om rabatter på hvert enkelt produkt uden at skade vores egen forhandlingsposition i forhold til vore konkurrenter.«

14BUSLars-Fruergaard-Joerge.jpg

Hos den internationale græsrodsbevægelse T1International, der kæmper for at gøre insulin tilgængeligt for alle, er grundlægger og leder Elizabeth Rowley henrykt over den nye lovgivning i Nevada.

»Det er fantastiske nyheder og vidunderligt, at det, at patienter har delt deres historier og har stillet sig frem, er en stor årsag til, at loven er blevet til virkelighed,« siger Elizabeth Rowley.

Hun peger samtidig på, at flere andre stater i USA er undervejs med lignende tiltag.

»Vi håber, at det er et skridt i retning af større gennemsigtighed, hvilket vil gøre det lettere for patienterne at dokumentere, at de betaler for meget,« siger Elizabeth Rowley.

Selvom loven i Nevada allerede træder i kraft til efteråret, skal Novo først fremlægge sine pris- og rabathemmeligheder første gang til april næste år.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kommenteres og debateres via Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen