Berlingske Business
17:26William Demant tog føringen i positivt marked

Amerikansk miniput går Novo Nordisk i bedene på fedmemarkedet

Det lille børsnoterede amerikanske udviklingsselskab Enteromedics kunne onsdag fejre, at de amerikanske sundhedsmyndigheder FDA har givet grønt lys til markedsføring af et nyt implantat til behandling af fedme.

Aktien steg en overgang med over 70 pct., inden euforien på aktiemarkedet lagde sig, og kursen fandt tilbage til gevinst på 19 pct. fra tirsdag til 1,40 dollar. Det svarer til en samlet markedsværdi af Enteromedics på 97 mio. dollar, svarende til 616 mio. kr.

Enteromedics nye apparat, Maestro System, beskrives i en pressemeddelelse som et pacemakerlignende implantat, der kan kontrollere såvel sult- som mæthedsfornemmelse ved med mellemrum at blokere vagus nerven, der medvirker til at regulere fordøjelsen.

Godkendelsen fra FDA gælder overvægtige med en BMI, udregnet som vægt divideret med højden i anden, på mindst 40 til 45, eller med en BMI på 35-40, hvis der også optræder andre helbredsmæssige udfordringer som for højt blodtryk eller højt kolesteroltal i blodet.

Med godkendelsen melder Enteromedics sig med et alternativ til Novo Nordisk, der er på vej til at adressere det amerikanske marked for vægttabsmidler med sit nyligt godkendte Saxenda.

- De patienter, implantatet henvender sig til, er egentlig nogle af de samme, som Novo Nordisk vil henvende sig til. Når det så er sagt, så er det amerikanske marked for vægttabsmidler stadig meget uopdyrket, og jeg tror, at selskaberne kan hjælpe hinanden til at skubbe fedmemarkedet i gang og øge fokus på medicinsk behandling, siger analytiker i Sydbank Søren Løntoft Hansen til Ritzau Finans.

Han ser i højere grad implantatet som et alternativ til fedmeoperationer end til den medicinske behandling.

- Men det kan da godt være, at der ryger nogle patienter fra Novo. Spørgsmålet er så, om det egentlig ikke er godt her i starten, at der er flere, der fremhæver fordelene ved fedmebehandling, siger Søren Løntoft Hansen.

Blandt hurdlerne for Enteromedics bliver tilskud til implantatet, der ventes at blive prissat i størrelsesordenen 15-30.000 dollar ifølge Bloomberg News.

Analytiker Chris Lewis fra Roth Capital Partners vurderer over for Bloomberg, at implantatet vil opnå tilskud på den lidt længere bane, da det er med til at lukke det hul i behandlingen, der er mellem lægemidler og diet på den ene side samt fedmeoperationer på den anden side.

Enteromedics står dog ikke over for at blive et milliardforetagende målt på omsætning.

- Det vil tage tid at nå dertil, siger analytikeren.

 

 

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen