Berlingske Business

Amerikanerne køber mere insulin til højere priser

Dagens regnskab fra Novo Nordisk-konkurrenten Eli Lilly er godt nyt for Novo Nordisk, vurderer Sydbanks analytiker. Amerikanske diabetikere vælger i stigende grad insulinanaloger og er villige til at betale en højere pris.

Salget af insulinanaloger vokser stadigvæk støt på det amerikanske marked, og det er godt nyt for Novo Nordisk, vurderer aktieanalytiker Rune Majlund Dahl fra Sydbank over for RB-Børsen.

”Det netop offentliggjorte regnskab fra Eli Lilly understreger, at væksten er stor på medicinalmarkedet i USA. Det er specielt salget af insulinanalogerne, der fortsat går i vejret, og det er positivt for Novo Nordisk, som markedsfører de tre insulinanaloger: Levemir, NovoRapid og NovoMix,” siger Rune Majlund Dahl.

”Det går bedre end ventet for salget af insulinanaloger i USA, og det er samtidig der, hvor selskaberne tjener flest penge. Det mest positive er, at salget både er drevet af højere efterspørgsel og højere priser,” siger Rune Majlund Dahl.

Høje priser er godt kort
Han vurderer, at de højere priser kan komme medicinalselskaberne til gode på kort sigt.

”Jo højere priser, du kan presse igennem nu, jo højere må du forvente at prisen ender på i sidste ende, hvis man ender med at skulle sætte prisen ned på grund af den amerikanske sundhedsreform, som er i spil på nuværende tidspunkt,” siger Sydbanks analytiker.

Han understreger, at faldet i salget af Eli Lillys diabetes 2-lægemiddel, Byetta, viser at der fortsat hersker usikkerhed omkring den del af diabetesmarkedet.

”Hvis Novo Nordisk sender produktet Victoza på markedet, som er en pendant til Byetta, skal de ud og tage markedsandele og opdyrke markedet,” lyder vurderingen.

Svag dollar rammer Lilly mere end Novo
På området for humaninsulin, hvor Eli Lilly sælger produktet Humalin, er faldet lidt større end aktieanalytikeren havde estimeret.

”Jeg havde ventet et fald på 7 pct., hvor vi så et fald på 9 pct., og det skyldes primært udviklingen i valutakurser, fordi en stor del af salget er uden for USA.”

Eli Lilly aflægger regnskab i dollar og står derfor svagt på valutasiden.

”Novo Nordisk bliver ikke lige så hårdt ramt på valutasiden, som Eli Lilly blev,” mener Rune Majlund Dahl.

RB-Børsen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen