Berlingske Business

Ambu vil overtage hospitalsstuen

26BUSLars-Marcher.jpg
Ambus administrerende direktør Lars Marchers strategi er, at selskabets produkter til brug i forbindelse med bedøvelse og overvågning skal være at finde på hospitaler i hele verden. Foto: Dennis Lehmann

Ambu er et af de danske selskaber, der klarer sig godt på markedet for medicinsk udstyr. Selskabet satser på at være lægernes fortrukne valg inden for udstyr til bedøvelse og overvågning af patienter overalt i verden.

Danske Ambus produkter skal ikke være til at komme uden om, når patienter bliver indlagt til operation på moderne hospitaler verden over. Hverken før, under eller efter operationen.

Ambu var indtil for fire-fem år siden kendt for sine enkeltstående produkter som iltmasker, ventilationsposer, de kraver, amerikanske ambulancefolk bruger, når de fikserer tilskadekomne, og mannequindukker til at øve førstehjælp på.

Men en forretning bestående af enkeltprodukter har der ikke meget fremtid i en medicobranche i forandring. Skal man markedsføre produkter effektivt, kræver det et bredere sortiment inden for færre specialiserede områder.

Bedøvelse og overvågning

Derfor har Ambu, der er landets niendestørste medicovirksomhed målt på omsætning, de seneste fire år været igennem en proces, hvor selskabet har valgt at fokusere på to centrale områder inden for hospitalsområdet, som selskabet ønsker at blive kendt på.

Det drejer sig om anæstesi (bedøvelse, red.) og patientovervågning. Det er to områder, som Ambu har styrket ved opkøb, senest med overtagelsen af Unomedicals elektrodeforretning i maj sidste år og i begyndelsen af 2013 med overtagelsen af amerikanske King Systems, der har udviklet et nyt system til at indføre en gummislange i en patients øvre luftveje.

»Ved at koncentrere os om de to områder, har vi nu for første gang kunnet splitte vores salgsstyrke op i to specialiserede områder. Det giver en meget mere simpel strategi,« siger Lars Marcher, administrerende direktør i Ambu.

»Nu er tiden kommet til at vokse. Vi har alle muligheder for at komme til at dominere markedet, især inden for anæstesi. Når du i fremtiden kommer ind på en hospitalsstue, hvor der skal bedøves, vil der stå Ambu på mange af de ting, du rører ved, for eksempel iltmasker og vores engangsvisualiseringsudstyr, aScope og King Vision,« siger Lars Marcher.

Effektivisering af produktionen

Anæstesi og patientovervågning spiller da også en helt central rolle i den nye fireårige strategi frem mod 2017, som Lars Marcher præsenterede for offentligheden i forbindelse med offentliggørelsen af selskabets årsregnskab for 2012/2013 for halvanden uge siden.

Strategien, som er en videreudvikling af den strategi, Lars Marcher lagde, da han tiltrådte som direktør i selskabet i 2008, handler om at få sat fokus på vækst, innovation og yderligere effektivisering af produktionen, som i dag er flyttet helt væk fra Danmark til Kina og Malaysia.

Ifølge Lars Marcher har Ambu nået alle de mål, selskabet satte sig med den tidligere strategi; bortset fra et mål om, at 30 procent af salget skulle komme fra nye produkter.

Andelen er kun nået op på 15 procent, fordi det har vist sig at tage betydeligt længere tid at få nye produkter godkendt og introduceret på markedet end først ventet.

Alligevel har Lars Marcher sat nye ambitiøse mål for Ballerup-selskabet. Omsætningen skal nå to milliarder kroner i 2017 – allerede næste år ventes omsætningen at ligge på 1,6 milliarder kroner, og EBIT-marginen skal op på niveauet 17-18 procent i 2017. I år nåede Ambus omsætning 1,3 milliarder kroner inklusive opkøbet af King Systems. Fraregner man opkøbet, blev den organiske vækst på seks procent. EBIT-marginen landede på 11,6 procent inklusive King Systems og 14,4 procent, hvis man korrigerer for opkøbet.

De seneste fem år er Ambus aktiekurs steget med 284 procent, mens C20 er steget med 151 procent. Inden for medicobranchen overgås Ambu kun af Coloplast, hvis aktiekurs er vokset med næsten 450 procent i perioden.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen