Berlingske Business
13:27Lufthansa øger passagertrafikken 

ALKs nye topchef: Vi skal have skuldrene lidt ned og kigge fremad

Allergimedicin
Arkivfoto: Allergimedicin. Foto:

Når Carsten Hellmann inden årsskiftet tiltræder som administrerende direktør hos den danske allergivirksomhed ALK-Abelló, bliver der mulighed for blandt andet at kigge på selskabets produktportefølje og de eksisterende samarbejder.

Det fortæller Carsten Hellmann, som senest den 1. januar 2017 sætter sig i chefstolen hos ALK-Abelló, der siden februar har været på jagt efter en afløser til forhenværende administrerende direktør Jens Bager.

Den kommende ALK-topchef kommer fra en stilling som øverste direktør i Merial, som arbejder med produkter inden for dyresundhed. Merial hører under den franske medicinalkoncern Sanofi, hvor Carsten Hellmann er en del af koncerndirektionen.

ALK-Abellos direktør stopper med øjeblikkelig virkning

Inden sin tiltrædelse hos ALK-Abelló ønsker Carsten Hellmann ikke at gå alt for meget ind i, hvor han ser vækstmuligheder hos det danske allergiselskab.

Han nævner dog, at der allerede ligger et potentiale inden for ALK's område med husstøvmideallergi, hvor der blandt andet er store forventninger til selskabets nye tabletvaccine Acarizax.

Kendskab til Sanofi

Derudover ser Carsten Hellmann muligheder inden for astmaforretningen samt i samarbejdet med den amerikanske partner Merck, som han kender fra sin tid hos den franske medicinalkoncern Sanofi, hvor han sidder i koncernledelsen.

»I forhold til selskabets setup omkring støvmider og astma er det områder, der rummer et stort potentiale, hvis man får gjort det rigtigt og får struktureret sig rigtigt. Hvordan det kommer til at skulle se ud, vil jeg gerne vente med at være alt for konkret omkring, fordi jeg også først skal se, hvor langt selskabet er fra nogle af de ting«, siger Carsten Hellmann til Ritzau Finans.

ALK

Han tilføjer imidlertid, at det kan handle om både at se på selskabets kunder, porteføljen af produkter, forskellige samarbejder, og hvordan man accelererer eller får gjort de enkelte dele bedre.

»ALK er inde i en god gænge, og det er en godt "performende" virksomhed, som egentlig bare skal have skuldrene lidt ned og kigge fremad«, lyder det fra Carsten Hellmann.

Erfaring med at skabe vækst

Om sin egen opgave som kommende ALK-topchef mener Carsten Hellmann, at han kan benytte erfaringen fra sine tidligere job, hvor han har været med til at skabe vækst.

»Da jeg startede hos Merial i 2013, havde selskabet negativ vækst. Men i 2015 lukkede vi året med 21 pct. vækst på toplinjen og 32 pct. på bundlinjen, samtidig med at der blev omsat for 19 mia. kr. Det var ikke mig alene, der sørgede for det. Det var hele teamet i virksomheden, som vi fik til at spille bedre sammen ud fra de samme produkter og medarbejdere«, siger han.

Steen Riisgaard

Ifølge Carsten Hellmann er en succesfuld virksomhed lig med en virksomhed, der hvert år vokser på både top- og bundlinjen.

»Alt indimellem er mellemregninger, hvor man bliver nødt til at prøve at arbejde sammen som et team. Man skal have brudt siloer ned for at få folk til at arbejde bedre sammen eller måske ændre sin udviklings- eller marketingstrategi. Det er mellemregningerne«, forklarer han.

»Men i sidste ende skal man have skabt en succesfuld virksomhed, som folk gider at arbejde for. Og det er det, vi skal sørge for - at ALK bliver ved at vokse både på top- og bundlinjen. På den måde bliver der også plads til at tage lidt flere risici og gøre nogle forskellige ting«, fortsætter Carsten Hellmann.

Hos sin nuværende arbejdsgiver har Carsten Hellmann været med til at gennemføre en turnaround af Merial, hvorefter Sanofi har besluttet at frasælge selskabet til Boehringer-Ingelheim for en pris på omkring 86 mia. kr.

Carsten Hellmann vil færdiggøre frasalget af Merial, inden han starter som administrerende direktør i ALK.

Vaccine

 

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen