Berlingske Business

ALK-topchef: Investerer tungt i USA og produktionen

alk
ARKIVFOTO Foto:

2017 bliver et investeringsår for ALK-Abello. Selskabet har sat 300 mio. kr. til side, så der kan investeres i at fastholde markedsandele og styrke den langsigtede vækst samt også produktionen.

Omkring halvdelen af pengene er øremærket til det amerikanske marked, hvor ALK's tidligere partner Merck i juli besluttede at stoppe samarbejdet og levere rettighederne til ALK's tabletvacciner tilbage. I første omgang har ALK derfor besluttet at udvide sin amerikanske organisation, så selskabet ikke er afhængig af en ny partner.

»Vi har valgt at investere godt og grundigt i det amerikanske marked. Vi har ansat 50 personer, som allerede er trænet og certificeret og er ude for at besøge kunderne,« siger administrerende direktør i ALK-Abelló Carsten Hellmann til Ritzau Finans.

13BUS20161012-145014-3-1526.jpg

Ud over investeringerne i USA vil ALK investere i sin europæiske forretning. Her er fokus at fastholde en så stærk position som overhovedet muligt efter stærk rygvind i 2016, hvor den franske konkurrent, Stallergenes Greer blev ramt af et produktionsstop i slutningen af 2015 og starten af 2016.

Desuden vil ALK investere internationalt.

»Vi investerer cirka 50 mio. kr. i de internationale markeder. Der har vi også partnere, men vi har besluttet at lave en hybrid, så vi investerer i vores egne folk også. Derved kommer vi aldrig mere i en situation, hvor vi står på bar bund på et marked,« siger Carsten Hellmann.

De resterede del af pengene er reserveret til udrulning af husstøvmidetabletten, Acarizax, en styrkelse af forskning og udviklingsindsatsen samt en styrkelse af produktionen.

riisgaard

Dertil kommer, at ALK også øger kapitalinvesteringerne i produktionskapacitet med 150 til 200 mio. kr.

»Der er ingen tvivl om, at myndighedernes krav til vores industri vil blive øget. Det betyder, at hvis vi skal være lidt på forkant og sikre, at vi aldrig får de problemer, som vi kan se, at konkurrenter har haft, så skal vi ind og investere både for at øge kapaciteten, men også for at sikre, at vi er i fuld compliance frem over,« siger Carsten Hellmann.

Han anser også investeringerne i produktionen for at være et offensivt træk.

»Vi ser det som mulighed, da det er ret dyrt og kompliceret at opgradere sin biologiske produktion. Vi er et par store spillere, men der er også mange små lokale, og vi satser på, at det vil blive sværere og sværere for dem at blive ved med at investere og leve op til reglerne. Så der tror vi, at vi vil kunne vinde på nogle lokale markeder,« siger Carsten Hellmann.

alk

ALK's øgede investeringer betyder, at driftsresultatet før af nedskrivninger, EBITDA, vil falde til omkring 300 mio. kr. i år fra 642 mio. kr. i 2016.

Underliggende vil driftsindtjeningen blive på niveau med 2015 - før Stallergenes fik problemer, skriver ALK i regnskabet.

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen