Berlingske Business

Aktier: Britisk medicinalkoncern slagtes efter nedjustering

610061735.jpg

Den britiske medicinalkoncern Hikma Pharmaceuticals får smæk af investorerne, efter at koncernen har skåret i forventningerne til omsætningen i år på grund af øget konkurrencen i USA med tilhørende pres på priserne. Det får investorerne til at sende aktierne i dybet med 13,8 pct. torsdag middag.

Dermed er Hikma den mest faldende aktie i det brede europæiske aktieindeks Stoxx 600, der samlet falder med 0,2 pct.

Det er regnskabsnyt og en tilhørende nedjustering, der sender aktien ned. Medicinalkoncernen venter nu en omsætning i år på omkring 2 mia. dollar, hvilket er i den nedre ende af det tidligere udmeldte interval 2-2,1 mia. dollar.

17BUSLundbeck-aarsregnskab-.jpg

- Vi mener, at nedjusteringen var ventet i betragtning af udviklingen i lignende selskaber i andet kvartal, skriver finanshuset Morgan Stanley i en kommentar ifølge Reuters.

I den anden ende af indekset er smilene derimod store hos investorerne hos verdens største producent af tandimplantater, schweiziske Straumann. Aktien ligger ved middagstid til et plus på 8,4 pct., efter at selskabet har landet et andet kvartal som ventet.

Billede

- Fortsætter året, som det er begyndt, er det klart, at vi får et meget godt 2017 med højere indtjening, og det vil selvfølgelig føre til højere udbytte, sagde koncernens direktør, Marco Gadola, til Bloomberg News.

To danske aktier blander sig også i torsdagens nyhedsstrøm på det europæiske marked. Det er Vestas og ISS, der begge har afleveret regnskaber, som faldt skuffende ud. De to selskaber falder med henholdsvis 6,9 og 6,1 pct. i middagshandlen.

v

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen