Berlingske Business

Weinstein-firma ophæver tys-aftaler efter konkursbegæring

Weinstein Criminal Probe
The Weinstein Company, som den skandaleramte producer Harvey Weinstein var medstifter af, har mandag indgivet en konkursbegæring. Foto:

The Weinstein Company, som den skandaleramte producer Harvey Weinstein var medstifter af, har mandag indgivet en konkursbegæring.

Firmaet oplyser i samme ombæring, at det ophæver alle fortrolighedsaftaler. De pågældende aftaler har forhindret ofre og vidner i at tale ud om Harvey Weinsteins påståede seksuelle overgreb.

»Siden oktober er det kommet frem, at Harvey Weinstein har brugt fortrolighedsaftaler som et hemmeligt våben til at gøre anklagerne tavse.«

»De 'aftaler' er ophævet med omgående effekt,« skriver firmaet i en mail.

Flere end 70 kvinder har anklaget Harvey Weinstein for forskellige typer af seksuelle overgreb - heriblandt voldtægt.

The Weinstein Company blev stiftet af brødrene Harvey og Bob Weinstein i 2005. Det har stået bag succeser som »Kongens Store Tale«, der fik en Oscar for bedste film i 2011, og »The Artist«, der vandt prisen året efter.

Østjydsk Bank

Efter efterårets afsløringer af Harvey Weinsteins overgreb har flere samarbejdspartnere afvist at have mere med selskabet at gøre

Det har gjort det svært for firmaet at få økonomien til at løbe rundt.

Efter mandagens konkursbegæring står det private aktiefirma Lantern Capital Partners angiveligt klar til at byde på selskabets aktiver.

I sidste måned var man tilsyneladende langt i forhandlingerne med en investorgruppe ledet af Maria Contreras Sweet, der var en del af tidligere præsident Barack Obamas stab.

Aftalen gik blandt andet ud på, at investorerne satte mindst 40 millioner dollar i en fond, som skulle gå til ofrene for Harvey Weinsteins overgreb.

Planerne blev dog forhindret af statsanklageren i New York, Eric Schneidermann, som 11. februar sagsøgte selskabet og dets stiftere.

Da det efterfølgende ikke lykkedes for investorgruppen at indgå en tilfredsstillende aftale med statsadvokaten, faldt handlen til jorden.

thomas

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen