Berlingske Business
17:08Bankaktier steg på nyt om fremtidens kapitalkrav

Virtual reality ind i reklamer

Pix:Media Betina og Virtuakontor
Virtual reality i reklamer rykker. Foto:

Brugen af virtual reality i reklamer rykker, men hvorfor egentlig? Det får vi her flere gode bud på fra en dansk direktør for et digitalt reklamebureau med erfaringer i den virtuelle verden.

2016 er af mange iagttagere vurderet til at blive året, hvor virtual reality (VR) forlader tankespindets verden for at blive en del af den virkelige virkelighed i en bredere del af offentligheden.

Udviklingen bæres bl.a. frem af flere af verdens største teknologileverandører, heriblandt Facebook, Samsung, Microsoft og Google, der alle tror på, at VR kan blive den næste store kommunikationsplatform.

Det smitter også af på den kommercielle kommunikation, hvor virksomheder og reklamebureauer forsøger at være med helt fremme i skoene på et område, hvor der er sket rigtigt meget det seneste par år.

pix-Internet Week Denmark

Her er marketinginitiativer baseret på 3D-video, 360 graders video og VR-oplevelser ved hjælp af bl.a. Google Cardboard og Samsungs Gear VR-apparater dukket op.

VR har de seneste to år har været et af de helt store samtaleemner i branchen, selv om det har skortet på de rigtigt gode eksempler, hvor VR og kommerciel kommunikation er gået op i højere enhed. Men de findes.

Et eksempel er den globale lancering af en ny smartphone, OnePlus 3, fra den kinesiske producent OnePlus, der skete for 14 dage siden i et virtual reality-univers på nettet.

Bag lanceringen stod den danske del af det kreative, digitale bureau DigitasLBi Nordics.

Hvorfor valgte I og OnePlus at satse på VR?

»Vi valgte at skabe et koncept, der præsenterede produktet OnePlus 3 i VR. Et oplevelsesunivers, der samtidig fremhævede nøglefunktioner i den nye telefon. Og vi valgte en kreativ teknisk løsning, som var målrettet de indviede. Altså mennesker, der af natur er dybt fascinerede af og dyrker teknologi. Havde målgruppen været en anden, havde eksekveringen i VR været anderledes,« siger Bettina Sherain, adm. direktør for DigitasLBi Nordics.

E-handel får et VR-boost

De besøgende kunne i de første to og en halv time efter lanceringen kun købe telefonen inde i VR-universet. I den periode brugte brugerne i gennemsnit 16,5 minutter i app’en og 12 pct. af de besøgende købte telefonen.

Det betegner Bettina Sherain som en stor succes, men understreger samtidig, at selve butikken, altså e-commerce eller V-commerce-delen, blot var med til at understrege ønsket om at give den specifikke målgruppe en helt særlig oplevelse. Nemlig at shoppe i VR. Selve commerce-delen af løsningen skal dog ses som et forvarsel om de muligheder, som kommer i fremtiden inden for e-handel, mener Bettina Sherain.

pix-VR-briller

Men hvorfor er det at handle i VR interessant for virksomheder og brands i dag?

»VR er så stærk en oplevelse, at det kan understøtte produktfortællingen og dermed salget og individets beslutningsproces. Vi har ikke tidligere set en teknologi, der kunne give så engagerende en oplevelse,« siger Bettina Sherain.

Hun mener, at det fascinereNde ved VR er, at man bliver en del af en fortælling. Individet kontrollerer i virkeligheden oplevelsen, som bureauer og brands blot faciliterer igennem de universer, de opbygger.

»Vi kender alle sammen billeder af mennesker med VR-headset på, hvor de stirrer grinende ind i de her briller helt tabt for omverdenen. Det ser sjovt ud udefra, men det siger jo også en masse om, hvor stærk en kommunikation det kan være,« siger hun.

Hun mener, at V-commerce på sigt kan blive den ultimative shoppingoplevelse. Nogle gange næsten bedre end virkeligheden, fordi man også vil kunne arbejde med tilpasning af produkter.

»Forestil dig f.eks. at konfigurere din nye Volvo indefra og ud. Du kan designe din egen Nike iD-sko og købe den. Der går selvfølgelig tid, før man når bredt ud til alle målgrupper.Men for nogle typer af produkter og brands er det relevant allerede nu,« mener hun.

Derfor kunne VR også være oplagt i f.eks. modeverdenen inden for smykker og sko. Hoteller og ferie. Ejendomssalg, indretning og møbler.

»Vi tror, at VR byder på muligheder for mange brands. Jeg tror heller ikke, at man skal undervurdere, hvad det kommer til at betyde for industrien med komplekse projekter og produkter med længere salgsprocesser. Tænk deep sea drilling og vindmøller,« siger hun.

Billede

En høj tærskel

For de større V-commerce-løsninger vil udviklingstiden typisk være et halvt år eller mere afhængigt af produktet. Logistik og produktion for forretningen skal også kunne håndtere det. Så set i lyset af dette skal man sådan set i gang nu, selv om man måske først går på markedet næste år. Ellers risikerer man at komme på bagkant af teknologien, mener Bettina Sherain.

»VR handler ikke om volumen lige nu. Selv om vi i marketingkredse traditionelt har målt succes i, hvor mange mennesker vi når ud til. Det handler om dybden i engagement. Der er en højere tærskel, men til gengæld en helt anden interaktion og engagement. Det kræver selvfølgelig præcision og kendskab til målgruppen. Og efterhånden som flere og flere får VR headsets og bliver vant til at bruge dem, bliver den tærskel også mindre,« siger Bettina Sherain.

pix-Mygge-TV

Er netværk og udstyr godt nok til, at man kan få gode VR-indkøbsoplevelser i dag?

I princippet ja, men det er ikke low-tech, lyder det fra Bettina Sherain:

»Det handler i høj grad om, hvilken løsning man laver. For OnePlus var det vigtigt, at løsningen også fungerede i f.eks. Indien, hvor mange ikke har så høj båndbredde. Derfor måtte teamet finde på måder at bevare den gode oplevelse, men nedbringe de tekniske krav,« siger DigtalLBi Nordics’ adm. direktør og gør opmærksom på en udfordring ved VR.

»Det kan give dårlige oplevelser. Hvis løsningen ikke er teknisk god, kan det give brugere kvalme, svimmelhed og hovedpine. Det er jo i den grad ikke det, man ønsker at kunderne forbinder ens brand med.«

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen