Berlingske Business

Verdens rigeste rapper under pres efter afsløring af falske afspilninger

17BUSFILE-USA-MUSIC-GRAMMY-.jpg
USA rigeste musiker har arbejdet sig op fra bunden. Hans første job var som crackpusher på gade- ­hjørnerne i Brooklyn, hvor han også voksede op. Siden har han opbygget et forretningsimperium på basis af sin karriere som rapmusiker. Arkivfoto: Justin Lane/EPA/Ritzau Scanpix

Den hovedrige hiphopstjerne Jay-Z er under pres efter afsløringen af millioner af falske afspilninger af hustruen Beyonce og forretningspartneren Kanye Wests sange på streamingtjenesten Tidal.

Den rigeste musiker i USA, hiphop-kolossen Jay-Z, storhittede for 15 år siden med sangen »99 problems«. Nu kan han så skrive en række nye problemer på listen.

Problemerne relaterer sig til det enorme forretningsimperium, som rapperen med det borgerlige navn Shawn Carter har skabt over de seneste tyve år, og som har bidraget til hans samlede formue, der ifølge Forbes er på 5,5 milliarder kroner.

I sidste uge afslørede den norske avis Dagens Næringsliv (DN), at der angiveligt er foretaget over 320 millioner falske afspilninger på streamingtjenesten Tidal, som i Danmark udbydes af Telenor. Der er tale om falske afspilninger af sange fra hustruen Beyoncés album samt sange af Kanye West, som i øvrigt er medejer af netop Tidal.

Jay-Z har som få musikere og kendisser en knivskarp forståelse for at bruge sit eget brand til at skabe nye forretningsområder. Palletten af forretninger breder sig over et pladeselskab, et tøjmærke, en sportsagentvirksomhed, en kæde af sportsbarer, et basketballhold, en koncertarrangør og ikke mindst altså musik­streamingtjenesten Tidal.

Sammen med en stribe andre amerikanske superstjerner købte han selskabet bag den norske musiktjeneste Wimp, der nu hedder Tidal, for i omegnen af 350 millioner kroner tilbage i 2015. Visionen var at skabe en reel konkurrent til Spotify og samtidig give musikerne flere penge for musikken.

I Norge har landets pendant til Koda nu politianmeldt Tidal, og i Danmark igangsætter Koda nu en undersøgelse af Tidals data.

Vil ikke vidne i retten

Det er endnu en streg i regningen for manden, der tidligere er blevet stævnet adskillige gange af de amerikanske børsmyndigheder, som vil have ham til at vidne i en sag om uregelmæssigheder i regnskaberne fra det børs­noterede selskab Iconix Brand Group. Selskabet købte Jay-Zs tøjmærke, Rocawear, for 200 mio. dollar tilbage i 2007, og det er angiveligt spørgsmål om den handel, som rapperen skal svare på. Det vil han dog ikke, og hans advokater har kæmpet med næb og kløer for at holde ham ude af retten. En enkelt gang er han endda udeblevet fra retten.

Jay-Z er ikke ubekendt med at skulle kæmpe for sit. Han har slidt sig op fra gaderne i et af de mest socialt belastede områder i Brooklyn, New York, hvor han boede med sin enlige mor. Det er en kendt sag, at han i sine helt unge år solgte crack på gadehjørnerne, før musikken fik løftet ham ud af kriminalitet og armod.

Jay-Z debuterede som rapper i 1989 og var en del af undergrunds­scenen i en årrække, før han i 1996 stiftede pladeselskabet Roc-a-Fella Records sammen med to venner. Han udgav samme år sit første studie­album »Reasonable Doubt«, men det var først med singlen »Hard Knock Life«, at han i 1998 blev katapulteret op blandt hiphoppens største stjerner, og de følgende år cementerede han den position.

 

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen