Berlingske Business

Valby og Vanløse bliver ramt af aviskrig

Vanløse Station metro S-tog forgængere
Foto:

To københavnske bydele bliver de nye fronter i den årelange lokalaviskrig i hovedstaden.

Københavnerbydelene Valby og Vanløse bliver to nye fronter i den lokalaviskrig, som i årevis har præget hovedstaden.

Udgiveren bag Lokalavisen Frederiksberg søsætter fredag Lokalavisen Valby og begynder samtidig at udgive Lokalavisen Vanløse hver uge. Det er træk, som næppe huer North Media, det børsnoterede selskab, som udgiver Søndagsavisen og i sidste måned købte otte lokalaviser af Berlingske Media, deriblandt i netop Valby og Vanløse.

Søndagsavisen


"Vi fik mange opfordringer om at gå ind i Vanløse, fordi der kun var en lokalavis, og nu har forretninger og andre bedt os om at gå ind i Valby, som også kun har en lokalavis," siger Michael Engelbrecht, redaktør og udgiver af Lokalavisen Frederiksberg og den mindre Lokalavisen Vesterbro.

For Engelbrecht er der også tale om et modtræk, fordi North Media ifølge ham har varslet en ekstra udgivelse hver fredag på Frederiksberg, hvor hans egen Lokalavisen Frederiksberg længe har kæmpet indædt med Frederiksberg Bladet om nyheder og annoncekroner.

Mens dagbladene generelt har svært ved at tjene penge på grund af finanskrisen og nyhedslæseri på nettet, så bugner mange ugeaviser fortsat af reklamer med tilbud fra det lokale supermarked, ejendomsmæglere og andre handlende.

Kamp mellem fire grupper

Lokalavismarkedet i hovedstadsregionen er domineret af fire parter. 

JP/Politiken står stærkt i Nordsjælland og Københavns nordlige forstæder, mens North Media/Søndagsavisen som nævnt netop har købt otte lokalaviser på Frederiksberg og i København. På Vestegnen og Sydkysten mod Køge dominerer Sjællandske Medier, som også udgiver Dagbladet og Frederiksborg Amts Avis.

Den fjerde part er en række uafhængige lokalblade, som har et vist samarbejde - flere af dem bruger "Lokalavisen" som del af navnet.

Berlingske på retræte

Berlingske har til gengæld trukket sig helt ud af lokalavismarkedet øst for Storebælt. Det er sket som led i en langvarig salgsproces, som blev igangsat sidste år og egentlig omfattede hele Berlingske Media-koncernen. Den britiske ejer, børskoncernen Mecom, aflyste salget i oktober, men undervejs er afhændet blandt andet en stribe lokalaviser og ejerandelen i regionalavisen JydskeVestkysten.

LisbethKnudsen_fremtid_Business


Sidste år og i foråret solgte Berlingske en række lokalaviser til Sjællandske Medier, i oktober overtog Søndagsavisen som nævnt otte udgivelser, og for få dage siden købte JP/Politiken to ugeaviser i Nordsjælland. Det var de sidste Berlingske-lokalaviser øst for Storebælt - tilbage har koncernen en række jyske ugeaviser, som er knyttet til en stribe regionale Berlingske-ejede dagblade.

Berlingske


Søndagsavisen


pix-business

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen