Berlingske Business

Undersøgelse: Marketing tøver med ny teknologi

16BUSditigal-skaerm.jpg
Ifølge softvarevirksomheden Teradata-eCircle er investering i ny digital teknologi afgørende for et mere effektivt marketingarbejde. Foto: Iris

Hver anden virksomhed bruger under fem procent af marketingbudgettet på ny teknologi, og det hæmmer den øgede satsning på digitale marketingkanaler, lyder advarslen i ny undersøgelse.

Meget få marketingprofessionelle er i tvivl om, at fremtidens markedsføring er digital og datadreven. Alligevel er der ved at opstå en kløft mellem de virksomheder og brands, der investerer i marketingteknologi, og dem, der ikke gør det.

Det viser en ny undersøgelse foretaget blandt 1.100 marketingfolk fra virksomheder i 19 europæiske lande af den tyske softwarevirksomhed Teradata-eCircle. De adspurgte er primært CMOer (Chief Marketing Officers) og andre beslutningstagere inden for marketing og teknologi fordelt på ni af Europas største brancher.

Undersøgelsen viser således, at halvdelen af de adspurgte virksomheder og brands bruger under fem procent af marketing-budgettet på at investere i ny teknologi, der kan bringe dem helskindede ind i »Big Data-æraen«.

Tilfredse beslutningstagere

Det vil på længere sigt gå ud over profitten, fortæller Per John Jensen, der står i spidsen for den danske afdeling af Teradata-eCircle.

Softwareselskabet bevæger sig blandt andet på markederne for Data Warehousing, Big Data Analytics og e-mail-marketing, og Teradata-eCircle har derfor naturligvis selv en interesse i at få flere virksomheder og brands til at skrue op for investeringerne i teknologi. Ligesom de allerede på kampagneniveau har kastet sig over de digitale marketingkanaler.

Udbyttet af disse reduceres dog kraftigt, når de digitale kampagneelementer ikke følges op med tilsvarende investeringer i ny teknologi, fastslår Per John Jensen. Han henviser til, at undersøgelsen viser, at datadreven marketing skaber mere effektive kampagner og øger salget.

Dertil kommer, at de marketingansvarlige, som træffer beslutninger på baggrund af konkrete data, er dobbelt så tilfredse med resultaterne end de marketingansvarlige, der hænger fast i traditionelle og langt mere upræcise værktøjer.

Fokus på digitale værktøjer

Volker Wiever, der er vicepræsident for Teradata-eCircle, fremhæver, at mange marketingafdelinger i den økonomiske krise bliver sat under pres for at skabe nærmest øjeblikkeligt afkast på deres investeringer.

»Investeringer i teknologi er afgørende, hvis marketingafdelingerne skal forbedre deres effektivitet og i sidste ende opnå profit. Vores undersøgelse viser, at de marketingafdelinger, der har investeret i fremtidens teknologi, er dem, der er bedst rustet til at skabe resultater,« siger han.

Han mener, at datadreven marketing er ved at vende op og ned på hele området.

»De mest progressive marketingafdelinger er allerede med på vognen, men investeringer i teknologi og kampagneledelse bør være en forudsætning for marketingansvarlige på tværs af alle brancher,« siger han.

Undersøgelsen viser således også, at nogle brancher allerede investerer massivt i teknologi på marketingfronten. Således bruger IT- og televirksomheder næsten 20 procent af deres marketingbudget på at forbedre deres teknologiske infrastruktur, mens det samme gælder med 17 procent inden for detailhandlen.

Og noget kunne tyde på, at mange andre brancher er ved at følge trop.

Når virksomhederne tøver med at investere i teknologi og data, kan det reducere deres udbytte af arbejdet med digitale kanaler i markedsføringen. Virksomhederne har ellers målrettet fokus på netop de digitale værktøjer, viser Teradatas undersøgelse.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen