Berlingske Business
16:31Grøn fredag på Wall Street

TV 2 rykker digitalt

19BUSVild-med-Dans.jpg
TV 2s underholdningsshow Vild med dans, »Knæk Cancer« kampagne, hvor kendte deltagere sad klar ved telefonerne, når folk ringede ind med donationer, er nomineret til Promax-awardshow. Her er det Tommy Kenter og Mette Blomsterberg, som sidder klar ved telefonerne. Arkivfoto: Simon Skipper

To af TV 2s digitale satsninger, der »forlænger« oplevelsen af et TV-program i sociale og digitale mediekanaler, er nomineret til TV-branchens Oscar i selskab med bl.a. HBO og Disney. »Det handler om at involvere seerne på en ny måde,« lyder det fra TV 2s digitale brandingchef.

Danmarks største kommercielle TV-station, TV 2, har skruet kraftigt op for de digitale satsninger de seneste par år. Målet er at puste nyt liv i »gammeldags« TV – også kaldet flow TV – ved at kombinere programmerne med sociale og digitale mediekanaler, og nu begynder anstrengelserne at bære frugt.

Et eksempel er TV 2 Zulu-programserien »Best Friends Forever« (Zulu BFF), som har høstet masser af digital branchehæder herhjemme de seneste måneder. Forskellige elementer af satsningen har således vundet priser ved Danish Digital Award, Danish Internet Award (DIA) og Creative Circle Award. Zulu BFF er baseret på en populær Carlsberg-reklame udviklet af det belgiske reklamebureau Duval Guillaume. Reklamen handlede om en ung mand, der var kommet i knibe og hvor en skjult kamera-joke skulle demonstrere, hvor langt venner vil gå for at hjælpe hinanden.

Schrøder

Nordisk Film foreslog TV 2 at producere en programserie omkring temaet, og TV 2 henvendte sig til Carlsberg, som var med på ideen og bakkede programserien op af en massiv marketingindsats. Dertil kom en omfattende digital satsning, der pustede yderligere liv i programserien.

Global gennemslagskraft

Zulu BFF-satsningen har også vakt opsigt internationalt. Det seneste eksempel er det globale Promax-awardshow, der groft sagt er TV-branchens svar på Oscar-showet. Her er programserien – i øvrigt sammen med TV 2s digitale indsats i forbindelse med »Knæk Cancer«-kampagnen – blandt de nominerede.

Det gælder bl.a. i kategorien »Interactive Promotion«, hvor den danske TV-station er oppe mod bl.a. HBO og Disney. Om nomineringerne bliver til priser afsløres, når Promax-vinderne kåres ved prisuddelingen den 11. juni i Los Angeles.

14BUSProduktionspanel.jpg

Ifølge Morten Saxnæs, der er digital brandingchef for TV 2, handler det i begge tilfælde om programmer, der involverer seerne på en måde, der så at sige »forlænger« TV-oplevelsen.

»Zulu BFF er nomineret, fordi den udfordrer den klassiske måde at involvere seerne på, og programmets digitale forlængelse presser grænserne for, hvordan historiefortælling kan leve samtidig og på tværs af platforme. I en tid hvor TV-sening i stadig stigende grad foregår på personlige devices som mobiltelefon og tablet, har BFF skabt en digital oplevelse, der giver seerne lyst til at mødes med vennerne foran skærmen,« siger Morten Saxnæs.

Det samme gælder »Knæk Cancer«.

»Ved at sende fysiske GPS-trackede stafetter ud i Danmark og derved opfordre danskerne til at dele håbet, byggede Knæk Cancer bro mellem den fysiske og den digitale verden. »Del håbet«-budskabet nåede ud i alle afkroge af Danmark, og netop den del gjorde, at kampagnen blev en national event, der med en kombination af nærhed og stor volumen blev mere end en kampagne, det blev en historie om håbet i sig selv,« fortsætter han.

Den nye TV-oplevelse

Morten Saxnæs understreger, at begge kampagner netop ikke bare er kampagner, men derimod reelle forlængelser af TV-oplevelsen på hver sin måde, og det er det, der gør dem interessante i Promax-sammenhæng.

»Knæk Cancer« var også nomineret til – og vandt – en Promax sidste år. Zulu BFF er også nomineret i kategorierne »Promotional Mobile Application« og »Use of Interactive Media«.

Ifølge Morten Saxnæs bliver de digitale succeser skabt gennem samarbejde på tværs af TV 2-koncernen, men også med eksterne partnere, som eksempelvis Kræftens Bekæmpelse og Carlsberg. Og her er der enighed om, at det handler om at aktivere danskerne digitalt, samtidig med at de følger med på TV-skærmen. Og Promax-nomineringerne er et signal om, at kampagnerne rammer rigtigt.

»Levende billeder og TV-mediet generelt lever i bedste velgående. Og selv om opblomstringen af sociale kanaler kan ses som en konkurrent, ser vi på dem som en naturlig del af en TV-oplevelse. For hvad er mere naturligt end at ville involvere sig i en god fortælling?,« spørger Morten Saxnæs.

07BUSAnders-Holch-Povlsen-a.jpg

Der er egentlig intet nyt i at »forlænge« TV-oplevelsen. Før snakkede vi sammen om TV-oplevelser over frokosten eller hækken, men nu er en stor del af den snak flyttet til Facebook, Instagram og Snapchat.

»Det betyder, at vores fans efterspørger tilgang til vores indhold via de nye platforme, så det er naturligt at forlænge vores fortællinger til de nye medier, når det giver mening. Den tendens vil fortsætte, og derfor skal vi blive ved med at udfordre måden, vi tilgår og møder vores fortællinger, så vi giver vores fans den bedste oplevelse, og så vi som mediehus får mest muligt ud af vores indhold på tværs af kanalerne,« siger Morten Saxnæs.

Én ting er selve Promax-nomineringerne, men ifølge Saxnæs er også både kategorien og selskabet et klart signal til TV 2s digitale satsninger.

»Promax er branchens største internationale anderkendelse, så selvfølgelig er det et stort skulderklap at blive nomineret med to kampagner. At det så er i den interaktive kategori er skønt, da det vidner om, at vores store arbejde med implementeringen af TV 2s digitale strategi er begyndt at bære frugt. Og at vi så skal kæmpe om prisen med HBO og Disney, gør os ikke mindre stolte,« siger han.

pix-TV 2 Play

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen