Berlingske Business

TV 2 og Berlingske går sammen om ny tv-kanal for erhvervsnyheder

Schrøder
Overskrift
Studiereporter, Casper Schrøder fra Berlingske, er live igennem til TV2 News. Foto:
 

TV 2 og Berlingske laver ny fælles tv-kanal - TV 2/Berlingske Business. Den nye business-kanal vil kunne ses på både mobil, tablet og PC, og kanalen vil blive en del af TV 2's Play-univers.

Aftalen indebærer en oprustning mandskabsmæssigt  både på TV 2's finansredaktion og hos Berlingske Business og studieafvikling både fra Teglholmen og fra Pilestræde. Selve konceptarbejdet til den nye kanal er sat i gang. Lanceringsdatoen er endnu ikke fastsat, men den nye kanal forventes i luften i foråret.

Business-kanalen skal være et kraftcenter af nyheder og baggrund for den brede kreds af erhvervsinteresserede danskere, som gerne vil være godt opdateret, uanset hvor de lige befinder sig, og hvornår de lige har tid og lyst til at få det seneste nye.

”Nu kommer den kanal for og om erhvervslivet, som vi har drømt om meget længe på TV 2. Vi skaber i fællesskab med Berlingske en helt ny kanal, der supplerer TV 2 News og vores digitale udgivelser” siger Michael Dyrby, nyhedsdirektør på TV 2.

”Det danske erhvervsliv fortjener at blive dækket professionelt, og den nye streaming teknologi gør det nu muligt for os at lave en hel kanal dedikeret til erhvervsstoffet. Sammen med Berlingske Business sikrer vi os, at vi kan løfte niveauet yderligere. Det er en stor dag”.

Berlingskes chefredaktør og koncernchef Lisbeth Knudsen siger om det nye samarbejde:

"Når vi forener erfaringer og kræfter  hos TV 2 og Berlingske, så kan det ikke undgå at blive til et meget stærkt journalist produkt, som vi glæder os til at søsætte som supplement til alle de medieplatforme, hvor vi leverer erhvervsstof af høj kvalitet i dag. Fra avisen til Danmarks største månedlige business-magasin. Fra vores store online og mobil-univers på business.dk til erhvervsstof til Radio24syv og et stort antal erhvervskonferencer hvert år.

Vi har et stykke tid arbejdet med planer om at øge vores tv-dækning på Business-området, og nu kan vi realisere de planer på en meget spændende måde", tilføjer hun.

Parterne er enige om ikke at oplyse nærmere om konceptet på nuværende tidspunkt. Der vil være tale om en bemanding på op til 20 medarbejdere knyttet til den nye kanal og en tilførsel af otte nye stillinger.

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen