Berlingske Business

Straarup klar til mediestorm

Straarup klar til mediestorm - 1
Foto:

Trods massiv kritik afviser Danske Bank, at kommunikationsstrategien for Peter Straarup har fejlet under finanskrisen. Alligevel varmer bankens topchef op til medieoffensiv.

Krisen raser i finansverden og de ellers så stærke banker fremstår pludselig som skrøbelige korthuse, der kan falde sammen fra det ene øjeblik til det andet.

Samtidig er en af bankbranchen stærke mænd, Peter Straarup, falmet i offentligheden, hvor han modtaget skarp kritik for sin anonymitet midt i den buldrende krise.

De danske avislæsere og TV-seere kommer imidlertid til at se meget mere til Peter Straarup i den kommende tid, end de har gjort i de forgangne måneder, lover Danske Banks pressechef, Jonas Torp.

”Der er ikke så meget strategiændringer i det. Straarup har været lidt mindre på i efteråret end andre. Det er der flere grunde til,” siger Jonas Torp ugen inden Danske Bank fremlægger det længe ventede årsregnskab for 2008.

”Den ene er, at Journalister har det med at stille de forkerte spørgsmål. F.eks. har der været mange spørgsmål om aktiekursen. Det har Straarup aldrig villet udtale sig om. Hverken da det gik op, eller da det gik ned,” siger Jonas Torp og peger på, at mange desuden har henvendt sig for at høre Peter Straarups syn på finanskrisen.

”Man vil høre bankernes førstemand, Peter Straarup om, hvad der sker i øjeblikket. Men vores krystalkugle har været ret beskidt det seneste halve år, og vi har ikke som andre haft lyst til at gætte på, hvordan verden så ud,” siger Jonas Torp, der desuden har fået mange henvendelser om Danske Banks rolle i danmarkshistoriens største svindelskandale med Stein Bagger i centrum.

”Der har været et massivt ønske om, at vores ordførende direktør skulle danse rundt på de scener. Det har vi ikke ønsket,” siger Jonas Torp.

Uanset om kritikken er berettiget eller ej, er der dannet et billede i offentligheden af en noget mere anonym Straarup, end vi er vant til. Er det ikke noget, som I vil imødegå?

”Det vil vi. Det er der ingen tvivl om, for når man aflægger et regnskab, går man selvfølgelig ud og fortæller om det. Man gør boet op og fortæller om, hvordan man ser verden. Det er et naturligt tidspunkt at sige, at nu udlægger vi teksten, så godt vi kan, i det noget brogede landskab,” siger Jonas Torp og afviser, at der er tale om et strategiskifte.

Vil I gøre noget anderledes udover at kommentere på regnskabet for at forholde jer til det billede, der er blevet skabt af Straarup i offentligheden de seneste måneder.

”Nej, billedet af topchefer skifter fra måned til måned. Hvis der er nogen, der har det indtryk, kan det være, at det ser anderledes ud om nogle måneder. Det tager vi med ophøjet ro. Vi lader os ikke koste rundt af en stemning,” siger Jonas Torp. Han forventer alligevel, at Peter Straarup vil optræde mere i medierne i den kommende tid end normalt.

”Vi forventer, at der med de seneste måneders opvarmning vil være en ganske omfattende interesse for vores regnskab i år. Så af den grund kan det godt være, at den ordførende direktør vil fylde lidt mere end han plejer at gøre.”

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen