Berlingske Business

Se og Hør-sagens tiltalte står fast på deres uskyld

qv
Arkivfoto. Anklager kræver op mod to års fængsel til Henrik Qvortrup. Som chefredaktør på Se og Hør indledte Henrik Qvortrup i 2008 samarbejdet med en hemmelig kreditkortkilde. (Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Scanpix 2016) Foto:

Fem tidligere ansatte på ugebladet Se og Hør hævder i retten, at de ikke kendte til tys-tys-kildens metoder.

Fem tidligere chefredaktører og journalister på det kulørte ugeblad Se og Hør troede, at kreditkortkilden - den såkaldte tys-tys-kilde - havde fri og lovlig adgang til de oplysninger om kendte og kongelige, som han gav til Se og Hør.

Det budskab blev fredag gentaget flere gange i Retten i Glostrup, hvor forsvarsadvokaterne fremlagde deres vigtigste argumenter i sagen.

Alle fem kræver frifindelse i sagen.

- Hvis der kommer en mand og siger, at han arbejder for Nets og har adgang til visse oplysninger, er der så ikke god grund til at tro, at han ikke skal hacke sig til oplysningerne? Jo, det er der.

Se og Hør-sagen i Glostrup Ret

Sådan siger advokat Anders Németh, som repræsenterer tidligere chefredaktør på Se og Hør Henrik Qvortrup.

Ifølge anklagemyndigheden har tys-tys-kilden blandt andet gentagne gange nulstillet kollegers adgangskoder for at få fat på oplysninger om kendte danskeres gøren og laden.

Se og Hør fik fortrolige oplysninger om 135 kendte Se og hør

Men disse metoder har Se og Hørs ansatte altså ikke kendt noget til, lyder det fra samtlige forsvarsadvokater, som ikke godtager politiets beviser i sagen.

I løbet af retssagen har anklagemyndigheden blandt andet fremlagt en e-mail fra Kim Henningsen til flere bekendte, hvor han skrev, at han "har lavet noget alvorligt pis".

- Jeg var desværre ikke klog nok til at gennemskue, HVOR alvorligt det var, da jeg godkendte, for i bagklogskabens ulideligt klare lys kan jeg jo godt se, at det var rablende vanvittigt, skrev han.

Men ifølge Kim Henningsens advokat Kåre Pihlmann handlede mailen ikke om, at chefredaktøren var klar over, at tys-tys-kilden kom til kreditkortoplysningerne på urigtig vis.

Billede

Mailen handlede derimod om aflønningen af kilden.

- Kilden var ikke ansat i kantinen. Han var systemoperatør. Han sidder altså med næsen i skærmen fra tidlig morgen til sen aften. Så kunne Henningsen gå ud fra, at kilden havde naturlig adgang til oplysningerne? Ja, det kunne han, og derfor skal Henningsen frifindes, lyder det fra Kåre Pihlmann.

Også tys-tys-kilden kræver frifindelse. Han nægter at have brudt loven.

Sagen ventes at blive afgjort 24. november.

Se og Hør fik fortrolige oplysninger om 135 kendte Afhøring

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen