Berlingske Business
17:29Velux-formand er årets bestyrelsesformand

Se og Hør-anklagen: 662 læk, 135 kendte og 31 password-annulleringer

Se og Hør fik fortrolige oplysninger om 135 kendte Afhøring
Den tidligere Se og Hør-chefredaktør Henrik Qvortrup er blandt de anklagede i Se og Hør-sagen Foto:

Mindst 662 gange videregav den såkaldte tys-tys-kilde private kreditkortoplysninger om kongelige og kendte til Se og Hør, som han systematisk havde lænset sin arbejdsgiver for. Det mener i hvert fald anklagemyndigheden, der kræver fængselsstraf til alle otte implicerede i sagen.

Visse lækager til pressen er så sensationelle, at de aldrig bliver glemt igen. »Deep Throat« fra den amerikanske Watergate-skandale er en af dem. Senere kom Chelsea Manning, Julian Assange og Edward Snowden. I dansk pressehistorie vil lækkene fra Se og Hørs såkaldte tys-tys-kilde sandsynligvis også for altid have en plads - omend han vil blive husket for at have sat et helt andet aftryk.

For står det til anklagemyndigheden skal han og syv andre - herunder den kendte politiske analytiker Henrik Qvortrup - straffes med fængsel i den såkaldte Se og Hør-sag.

Billede

Det viser det anklageskrift, der onsdag udlægger detaljerne om tiltalen mod otte personer og bladhuset Aller Media i sagen om lækkede, personfølsomme oplysninger om  kendte og kongeliges brug af private betalingskort.

Tys-tys-kilden er ifølge anklagemyndigheden gået systematisk til værk på sit arbejde hos det daværende PBS/IBM, der nu hedder Nets. Uden de vidste det, nulstillede tys-tys-kilden 31 kollegaers  adgangskoder til IT-systemerne. Derfra kunne han gang på gang bruge kollegernes konti til at skaffe sig adgang til de stærkt personfølsomme oplysninger om, hvad kendte og kongelige havde købt med deres kreditkort, og ikke mindst hvor de havde købt det henne. De første oplysninger han kom til Se og Hør med, var angiveligt oplysninger om en kendt persons bryllupsrejse.

Billede

Ikke mindre end 523 gange fiskede han i kreditkortdatabaserne for at finde oplysninger om offentligt kendte personer. Efterfølgende skal han have givet oplysninger om mindst 135 af disse personer videre til ansatte på Se og Hør. Det beskrives i anklageskrifterne, at fire redaktionelle ansatte ikke under 662 gange har fået udleveret oplysninger fra tys-tys-kilden. Som tak for besværet fik han angiveligt ikke under 430.000 kroner under tre forskellige chefredaktører.

Specialanklager Morten Frederiksen fra Københavns Vestegns Politi er i øjeblikket på ferie, men han for 14 dage siden kaldt tiltalerne for »historiske«:

»Der har været tale om en efterforskning af historisk omfang, og vi har i dag rejst tiltale for paragraffer i straffeloven, der sjældent tages i anvendelse overfor medier. Vi ser nu frem mod at komme i gang med sagen i retten,« sagde han.

07BUSP-l-Thore-163900.jpg

Formanden for Dansk Journalistforbund, Lars Werge, siger, at påstanden om fængselsstraf understreger sagens alvor:

"Den her sag er helt ekstraordinær i dansk journalistik. Alle er jo af den opfattelse - herunder også os - er at Se og Hør-sagen er helt uden for skiven og uden fortilfælde. Jeg går ud fra det nærmest er en sag, studerende på journalistuddannelserne bliver undervist i," siger han.

Ingen af anklageskrifterne nævner, hvor lange fængselsstraffe anklagemyndigheden går efter. Men tys-tys-kilden er blandt andet tiltalt efter den såkaldte hackerparagraf, der handler om at skaffe sig uberettiget adgang til andres oplysninger. Det kan i særligt grelle tilfælde give op til seks års fængsel.

07INDAller-indroemmer-Se-og.jpg

Mens tys-tys-kilden erkender at have videregivet oplysninger til Se og Hør, vurderer hans advokat Michael Juul Eriksen, at det bliver vanskeligt at føre sagen efter hackerparagraffen.

»Vores opfattelse er, at hvis man videregiver oplysninger, som man har adgang til på grund af ens arbejde, er der ikke tale om hacking. For at der skal være tale om det, skal man uberettiget have skaffet sig den adgang. Det bestrider han at have gjort,« siger Michael Juul Eriksen.

De resterende syv personer er tiltalt for i varierende grad at have modtaget oplysningerne og brugt dem til at skrive historier hos Se og Hør. Herunder tre chefredaktører, som modtog oplysningerne i perioden maj 2008 til primo 2012. Myndighederne anklager Henrik Qvortup for som chefredaktør at have etableret en regulær aftale med tys-tys-kilden om levering af oplysninger. Og de to andre chefredaktører, Per Ingdal og Kim Henningsen tiltales blandt andet for at kende til aftalen uden at have gjort »tiltag for at stoppe« den.

Advokat Anders Németh, der repræsenterer Henrik Qvortrup, siger, at hverken han eller hans klient er bekymret: »Der er intet nyt, og derfor er der naturligvis heller ikke anledning til at ændre påstanden om frifindelse,« siger han.

pix: Se og hør

En anden tidligere chefredaktør på Se og Hør, Kim Henningsen, har tidligere skrevet på Facebook, at han under retssagen »ser frem til at blive renset.«

Tidligere nyhedsredaktør Lise Bondesen har erklæret sig skyldig, ligesom Aller Media vil vedkende sig det selskabsretlige ansvar og betale den bøde, som retten giver selskabet.

Retssagen mod seks af de syv personer starter 9. september. Og ifølge professor Erik Albæk fra Center for Journalistik på Syddansk Universitet, vil befolkningen ikke have nogen problemer med at skelne denne sag fra andre sager om lækager til journalister.

Pix: Se og hør

»Vi har set Snowden gøre det, Wikileaks gøre det, og vi har haft Panamapapirerne. Men der er det magthaverne, der bliver afsløret. Her er det helt private liv, som ikke ud fra nogen journalistiske principper har nogen form for legitim interesse for offentligheden. Derfor vil der være en forskel på, hvordan befolkningen vil bedømme og huske en sag som den her i forhold til fx Snowden og Wikileaks,« siger han.

 

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen