Berlingske Business

Schlüter-partner lånte via advokatfirmas datterselskab, fordi Johan Schlüter skulle bruge penge

aaa
Foto:

Anklageren er tirsdag før frokost nået til de sidste to forhold i anklageskriftet, hvor Susanne Fryland er den eneste tiltalte af de tre tidligere partnere i advokatfirmaet Johan Schlüter.

Susanne Fryland skal forklare sig om groft mandatsvig, hvor hun ifølge anklageskriftet har udstedt grundløse fakturaer på i alt fem millioner til klienten Filmkopi, som var en af de rettighedshaverforeninger, hvis midler advokatfirmaet forvaltede.

Hun skal også gøre rede for, hvorfor advokatfirmaets datterselskab, Registrering Danmark, hvor hun var direktør, havde mellemregninger med eller udlånte penge til fire selskaber, som hun enten selv ejede, eller som hun ejede i fælleskab med sin kone.

Ifølge anklageskriftet drejer det som udlån på i alt 4,5 mio. kr. I retten kommer det frem, at det blandt andet drejer som et beløb på en million kroner, som Advokatanpartselskabet Susanne Fryland havde lånt.

Susanne Fryland forklarer i retten, at lånet skyldtes, at hendes medpartner i advokatfirmaet, Johan Schlüter, havde brug for penge.

»Johan Schlüter havde brug for en mio kroner, og det er så gået via mit selskab,« siger Susanne Fryland.

Hendes hukommelse svigter imidlertid, da hun skal fortælle om baggrunden for lånet, og hvorfor det skulle gå via hendes advokatanpartselskab.

»Det husker jeg ikke,« svarede hun.

Hun bliver også spurgt, om Registrering Danmark havde en interesse i at blive involveret i et lån fra hendes selskab til Johan Schlüter?

»Det kommer an på, hvad han skal bruge pengene til,« siger hun – uden dog at kunne give eksempler på, hvilke situationer det kunne være.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen