Berlingske Business
18:04Britisk modekoncern i frit fald efter triste salgstal

SBS afviser dobbeltmoral

Redningsplanen for TV 2 har skabt røre i TV-branchen, hvor konkurrenter og distributører frygter ulige konkurrence. Blandt de hårdeste kritikere er SBS TV, der afviser at være i samme båd som TV 2.

SBS-direktør Henrik Ravn er stærkt utilfreds med politikernes beslutning om, at danskerne skal betale for TV 2 fra 2012, men kun hvis de i øvrigt ser betalings-TV.

I den sammenhæng er grundpakken fra for eksempel Yousee ikke betalings-TV. Heller ikke selvom den rent faktisk koster penge. Man betaler nemlig for at være på sendenettet og ikke for kanalerne i pakken, lyder det fra Yousee. Har man en større TV-pakke, koster det til gengæld 20-25 kr. om måneden at se TV 2 fra 2012.

Grundpakken fra Yousee rummer ud over DR og TV 2 blandt andet SBS-kanalen Kanal 4 og MTG-kanalen TV3. Kanaler, der altså ifølge Yousee er gratis.

I giver danskerne Kanal 4 gratis i grundpakken, men tager betaling for Jeres kanaler i de større pakker. Hvorfor er det diskriminerende, når TV 2 vil gøre det samme?

”Det kan man slet ikke sammenligne. Vi har en aftale med Yousee på tværs af alle vores kanaler. Men vi har ikke noget at gøre med, hvilken pris Yousee tager for deres grundpakke,” siger Henrik Ravn.

Men I accepterer, at jeres kanal ligesom TV 2s hovedkanal bliver givet gratis væk af Yousee i grundpakken

”Jeg kan bare sige, at der ikke er noget i vores aftale, der påvirker prisfastsættelsen af TV 2. Vi har ikke betinget os, at hvis man sælger TV 2, så skal vi have tyve kroner oveni i prisen på Kanal 4. Vi angriber, at man fra politisk hold pålægger den enkelte husstand en afgift for betalings-TV. I fremtiden vil TV-pakkerne være mindre, og så skal man betale ekstra for TV 2, hvis man vælger en SBS-pakke.”

Hvis pakkerne bliver så små, kan man vel også bare fravælge TV 2, hvis man ikke vil betale for kanalen?

”Det kommer an på distributionsformen. Men for kunderne er spørgsmålet, om man vil vælge den ekstra TV-pakke, hvis den kommer til at koste 50 kroner ekstra om måneden og ikke 30. Det er det princip vi anfægter. Og hvis man skal opgive noget andet for ikke at betale ekstra for vores produkt, er det også diskriminerende.”

Man kan vel også argumentere for, at betalings-TV har været for billigt i en række år, fordi man har fået TV 2 gratis oven i hatten?

”Det er enormt søgt. Med et her bliver vi straffet i det øjeblik, at kunden vil se betaling-TV. Det er jo dybest set en skat, man betaler.”

Handler det i bund og grund ikke bare om, at I er utilfredse med, at TV 2 får de samme vilkår at drive forretning på, som I har?

”Det er ikke lige vilkår. Hvis du har en grundpakke hos Yousee i dag, kan du købe en pakke med arabisk TV uden at skulle betale ekstra for det, der er i grundpakken. Det kan man ikke i fremtiden, hvis det her går igennem. Hvis man gjorde som os, ville man lave en aftale med Yousee om adgangen til X husstande for Y kroner og så ellers blande sig udenom.”

Vilkårene adskiller sig på flere punkter. For eksempel sender I fra England, hvor reklamereglerne er anderledes og blandt andet tillader afbrydelser i film...

”Der er flere grunde til, at vi sender fra England. Men det er korrekt, at vi har reklamefordele. Breaks er et stort plus i en udsolgt situation, men i en situation som nu, hvor der er varer nok på hylden, betyder det ikke så meget. Og så er der andre punkter, hvor de engelske regler er skrappere. Det betyder f.eks., at det er svært at sende film før klokken ni.”

Uanset om der er udsolgt eller ej, er det vel en fordel, at I kan annoncerer for f.eks. udenlandske spiludbydere …

”Ja, det er rigtigt, der er en kundegruppe, som vi kan komme til.”

Du er en af dem, der har anklaget TV 2 for at male billedet sortere end det er. Når nu alle politikerne efter en grundig gennemgang af økonomien går ud og stort set i kor siger, at TV 2 er ved at gå konkurs, hvordan tolker du så det?

”Vi anerkender, at der er nogen problemer på TV 2s balance lige nu, der skyldes alt for ekspansiv adfærd. På driftssiden ser tingene dog ikke så sorte ud. Vores beregninger siger, at brugerbetaling vil give TV 2 400-500 mio. kr. om året. Det er TV 2 sikkert uenige i. Men det er hvad vores beregninger siger. Det svarer til 20 pct. af det samlede reklamemarked fra den ene dag til den anden. Det er hårdt at konkurrere med. Det er derfor, at vi er sådan på mærkerne, når vi føler, at de bruger problemerne på deres balance til at forbedre deres driftsgrundlag,” siger Henrik Ravn.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen