Berlingske Business
For abonnenter

Så populære er danske TV-serier: Udlandet køber dem før de overhovedet er færdige

Billede
Foto:

Danske TV-serier hitter i udlandet, og de er så hotte lige nu, at udenlandske pengemænd allerede køber dem inden, de er produceret færdigt.

Birgitte Nyborg og Sarah Lund har travet sig ind på verdens nethinder, og aldrig har vi haft så meget dansk talent ude i den store verden.

Den høst kan Danmark særligt mærke nu. For danske TV-serier bliver allerede solgt, inden instruktøren når at råbe »cut« til den sidste scene.

Et af de nyeste eksempler er »Gidseltagningen«, der kommer til foråret 2017 og har mærket Adam Price i nakken. Før produktionen af TV-serien blev færdig, var der allerede købere - både TV Norge, Canal 5 i Sverige og Islandsk TV stod klar med pengesedler. Men også en anden stor spiller har meldt sig på banen, men det kan SBS Discovery Media ikke udtale sig nærmere om endnu.

»Det er ret usædvanligt, at de ude i verden er så interesseret og villige til at købe danske TV-serier. Før har vores sprog været en barriere, men det er det ikke længere. Det betyder utrolig meget,« siger programdirektør hos SBS Discovery Media Maiken Wexø, der uddybende forklarer, at investeringerne er med til at øge kvaliteten af TV-serierne.

Artiklen fortsætter under billedet
Maiken
Programdirektør hos SBS Discovery Media, Maiken Wexø, og tidligere chef for TV 2 Networks (Zulu, Charlie, TV 2 Film). Foto : Dennis Lehmann

Endnu større bliver solskinshistorien, for som noget helt nyt og ret stort er verdens salgselskaber såsom ITV Studios, BBC World og ZDF Enterprises samt streamingstjenesterne Netflix, HBO og Amazon begyndt at jagte danske idéer og formater, siger direktør i Copenhagen Film Fund Thomas Gammeltoft.

Både HBO og Netflix er i gang med at udvikle og producere lokale TV-serier med danske hovedproducenter, eksempelvis er Miso Film i gang for Netflix, og Nordisk Film er i gang med TV-serien »Embassy Down«, hvor RedArrow fra Tyskland har sikret serien til internationalt salg og finansieret den ved at indgå en aftale med Viasat for Norden.

»Der har aldrig været så stor interesse for danske TV-serier og indhold. Derfor er de allerede på jagt efter idéer og formater, før de er produceret. Det gør danske serier til en eftertragtet vare på internationalt plan.«

remote control interacting with smart television

Dansk indhold er forvandlet fra at være »baby in the corner« til den populære i klassen. Før har proceduren været, at man først producerede en TV-serie og solgte den videre til en række TV-kanaler. Salgsselskaberne og distributørerne spiller i dag en væsentlig rolle, for de kommer med cash, der sikrer, at producenten kan finansiere TV-serien og gå i produktion, siger Thomas Gammeltoft og uddyber:

»Samtidig tager de også nogle rettigheder til at sælge serien i usolgte territorier, men som producent slipper man for at løbe rundt til en række TV-kanaler for at finansiere. Populært sagt, behøver du kun at overbevise et salgsselskab og ikke ti TV-kanaler.«

Producenten mister dog rettigheder, men på den anden side bliver produktionen sikret.

JK ROWLING

Tal fra Producentforeningens analyse 2015, der ikke omfatter DR’s eller TV2’s egenproduktioner, men kun uafhængige producenter, viser, at i 2015 steg omsætningen i TV-branchen med 13 pct. til omkring 1,5 mia. kr., ligeledes har der været en stigning på eksporten. Eksporten steg fra 2014 til 2015 med 6 pct. til 176 mio. kr. Men det store hit i udlandet skaber tørstende munde i Danmark.

»F.eks. DR og TV2 skal løbe virkelig hurtigt, hvis de vil sikre sig at få nogle af de gode TV-serier, fordi manuskripter bliver solgt så hurtigt, derfor står mange allerede i kø,« siger Thomas Gammeltoft.

FILE USA ECONOMY NETFLIX

billede

reklame, tv, film, fjernsyn -

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen