Berlingske Business

S vil presse på for frit tv-valg

Socialdemokraterne varmer så småt op til at støtte et lovindgreb for at tvinge tv-leverandører til at udbyde kanaler enkeltvis til de danske seere.

Danskerne skal have adgang til at købe deres tv-kanaler enkeltvis og ikke kun i store programpakker. Det mener man hos Socialdemokraterne, hvor tålmodigheden med tv-leverandørerne er ved at slippe op. Længe har man ventet på, at forbrugerne ville få større valgfrihed - men det går stadig for langsomt, mener partiet.

- Det er på tide, at borgerne får retten til at bestemme over deres egen skærm, siger Benny Engelbrecht, forbrugerordfører for Socialdemokraterne.

Han varsler, at partiet, hvis der ikke snart sker noget, er klar til at gå ind for et lovindgreb, hvor man tvinger tv-udbyderne til at levere kanalerne enkeltvis.

- Det er på tide at sende et klart signal, siger Benny Engelbrecht, der peger på, at der netop nu er stor aktivitet blandt selskaberne, og at fremtidens tv-udbud bliver fastlagt for øjeblikket. Det skyldes blandt andet den forestående lukning af det analoge tv-signal og fremkomsten af den nye konkurrent Boxer.

Socialdemokraterne mener fortsat, at selskaberne skal kunne udbyde fordelagtige pakker. Men Benny Engelbrecht vurderer, at salget af enkeltkanaler også kan være interessant for danskerne, selv om de bliver dyrere end i pakkeformen - blot prisforskellen ikke bliver for voldsom.

Ifølge Benny Engelbrecht kan et politisk pres på tv-leverandører som YouSee, Viasat, Boxer og Canal Digital være med til at sikre bedre aftaler i forhold til tv-kanalerne. Han forudser, at et pres fra samfundets side vil stille tv-leverandørerne stærkere i en forhandling med tv-stationerne.

Socialdemokraternes ordfører erkender, at den nye spiller Boxer er kommet lidt henad vejen med valgfrihed, men finder ikke, at selskabet har været ambitiøst nok på dette felt.



/ritzau/

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen