Berlingske Business

Radio 100 FM: Vi er foran budgettet

Radio 100 FM: Vi er foran budgettet - 1
Foto:

Ifølge radiodirektør Jim Receveur holder Radio 100 FM de nye og ambitiøse budgetter, der for et par måneder siden overbeviste rigmanden John de Mol om, at han skulle fortsætte med at hælde millioner i radiokanalen.

Det oplyser Jim Receveur til Business.dk

”Vi er foran budgettet for januar. Krisen er en fordel for radiomarkedet, fordi folk er tilbageholdende med at bruge deres penge på dyre TV-reklamer,” siger radiodirektøren.

Ifølge DRRBs tal for 2008 faldt de store annoncørers indkøb af radioreklamer ellers med 22 pct. i andet halvår.

Det er dog ikke et billede, som Jim Receveur genkender her to måneder efter, at hans kamp for Radio 100 FMs overlevelse endte med nye og ambitiøse budgetter for radiokanalen. En kanal, der siden 2003 har kostet sin hollandske ejer, John de Mol, mere end 300 mio. Kr. Det fik i efteråret mediemogulen til at nægte at betale den årlige afgift på 22,5 mio. kr.

Ligesom sin direktør var han utilfreds med de vilkår som Radio 100 FM driver sin virksomhed under og forlangte garantier fra politikerne om ændringer på det kommercielle radiomarked. Det fik Radio 100 FM ikke, men John de Mol besluttede at betale alligevel.

Nu afventer Radio 100 FM nye politiske forhandlinger om radiomarkedet i foråret. I forbindelse med redningsplanen for TV 2 blev der afsat 53 millioner kroner til den replanlægning af radiomarkedet, der har været diskuteret i årevis, og som skal give plads til flere kommercielle radiokanaler.

”Det er et lille skridt i den rigtige retning, at der nu er øremærket penge til en replanlægning. Med de penge kan regeringen leve op til sit løfte,” siger Jim Receveur. Han håber på en omfattende omorganisering af radiomarkedet.

”Men jeg er tilfreds med en lille, bare der snart sker noget,” siger han.

”Jeg har noteret mig, at DRs aftale om P2 ikke er blevet forlænget og jeg håber den kommer i udbud sammen med vores frekvens allerede i foråret. Vi vil gerne vide, at vi har en fremtid efter 2011, hvor vores sendetilladelse løber ud,” siger Jim Receveur.

Hos DR ønsker mediedirektør Lars Grarup ikke at udtale sig om TV 2-forligets betydning for radiomarkedet på nuværende tidspunkt.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen