Berlingske Business

Pokerstjerne starter egen TV-kanal

Pokerstjerne starter egen TV-kanal - 1
Foto:

Pokernørder verden over kan nu se den danske pokerspiller Gus Hansen i kortene i timevis hver dag, når pokerstjernen blænder op for sin egen ambitiøse og selvcentrerede TV-kanal, Gus TV.

Han har skrabet millioner af dollars ind på alverdens pokerborde. Gustav Hansen. Nu bliver den danske pokerstjerne midtpunkt for sin egen TV-station – Gus TV.

Fra næste måned kan alle pokernørder med en internetadgang følge Gus Hansen kæmpe ved pokerbordene, give gode tips om vejen til milliongevinsterne og udfordre konkurrenterne i diverse opfindsomme discipliner.

Han lover mindst fire timers friskt og unikt indhold om dagen, der kommer til at køre i ring på nettet. Der er altså tale om ”rigtigt” lineært TV og ikke traditionelt web-tv, hvor brugerne klikker på et udvalgt klip.

Gus Hansen har fået indrettet et TV studie i både Danmark og i Las Vegas, ligesom han vil have en grøn skærm og et kamera med sig på sine mange rejser rundt i den store pokerverden. Ved større events vil han desuden blive fulgt af et kamerahold, ligesom hans berømte pokervenner løbende vil blive inddraget i TV produktionen.

”Vi arbejder med flere forskellige professionelle produktionsselskaber, der med jævne mellemrum vil følge Gustav. Det er vigtigt for annoncørerne, at de bliver associeret med kvalitet og seeren kan heller ikke holde håndholdt kamera og dårlig belysning ud i længden,” siger Bernino Lind, adm. direktør for virksomheden bag Gus TV, Tadaah

Lanceringen af Gus TV er samtidig den første af en række nichekanaler, som Tadaah lancerer i samarbejde med danske og internationale sportsklubber og organisationer.

Store planer
Virksomheden har de seneste tre år brugt, hvad der nærmer sig et tocifret millionbeløb på at udvikle teknikken og forretningsmodellen bag TV-satsningen. En satsning, der efter planen skal få en række ventureselskaber til at investere et større tocifret millionbeløb i projektet.

”Almindeligt TV er alt muligt indhold, der leder efter seere, mens niche-TV er seere, der leder efter indhold. Det er interessant for annoncørerne,” siger Bernino Lind.

Indtægterne på Gus TV og de efterfølgende kanaler skal komme fra reklamer, betting, sms-service og pay pr. view-tilbud. Halvdelen tilfalder Tadaah, der stiller den tekniske platform til rådighed og formidler kontakt til produktionsselskaber og andre indholdsleverandører. Den anden halvdel går til rettighedshaverne selv, der også betaler for produktionen af indhold.

Bernino Lind oplyser, at Gus TV kan løbe rundt med tocifret antal tusinde seere om dagen. Han forventer blandt andet at trække seere fra et samarbejde med Gustav Hansens personlige sponsor, pokersitet Full Tilt Poker, der har adgang til mere end 5 millioner pokerspillere verden over.

Der er tolv partnere bag Tadaah, heriblandt Gustav Hansen og Bernino Lind, ligesom skaberen af skærmtrolden Hugo, Ivan Sølvason, er med om bord. Målet er i den kommende tid at lancere 5-10 TV-kanaler. Og selvom andre har brændt fingrene på lignende projekter er Bernino Lind ikke i tvivl om, at det vil lykkes at tiltrække den nødvendige kapital.

”De globale erfaringer er, at der er stor efterspørgsel efter på globale platforme. Det er et pionermarked med mange tekniske og rettighedsmæssige udfordringer, men efterspørgslen på mere tilgængelig TV er ikke til at tage fejl af,” siger Bernino Lind Gus TV bliver lanceret ved et stort show i KB-Hallen i næste måned.

 
Læs også:

Pokermillionær flygter fra skattefar

Pokerstjerne kan leve af renterne

Her er verdens bedst betalte fodboldstjerner

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen