Berlingske Business
11:56Coloplasts finansdirektør tjener millioner på optioner

Otte personer tiltales i Se og Hør-sagen

Aller
Foto:

Rigsadvokaten rejser tiltale mod i alt otte personer i Se og Hør-sagen. Desuden er der rejst tiltale mod Aller Media A/S.

Otte personer er nu tiltalt i den såkaldte Se og Hør-sag, hvor kendte og kongeliges privatliv er blevet krænket. Desuden er der rejst tiltale mod Aller Media A/S.

Afgørelsen er truffet, efter at Københavns Vestegns Politis efterforskning har været forelagt Statsadvokaten i København og Rigsadvokaten.

Pix: Se og hør

Se og Hør-sagen opstod i foråret 2014 og er blevet kaldt den største skandale i dansk medieverden i nyere tid.

I sagen skal en it-medarbejder - kendt som tys-tys-kilden - have udnyttet sin adgang til Nets kreditkortsystemer til at indsamle oplysninger om kendte og kongeliges brug af kreditkort.

OVERBLIK: Her er Se og Hør-skandalen dag for dag

Oplysningerne skal Se og Hør have købt og udnyttet til at spore og skrive om kendte menneskers privatliv.

Ifølge anklagemyndigheden er både Aller Media A/S og de otte personer blevet tiltalt for deres respektive roller i denne anordning. Enkelte af de otte er endvidere tiltalt for at have modtaget og uberettiget udnyttet oplysninger om kendte personer.

Blandt de tiltalte er Se og Hørs tidligere chefredaktør Henrik Qvortrup, oplyser hans advokat, Anders Németh. Han nægter sig skyldig.

Også en anden tidligere chefredaktør, Kim Henningsen, er blevet tiltalt.

Aller Media A/S har over for anklagemyndigheden erklæret sig parat til at betale den bøde, som retten i forbindelse med sagen måtte pålægge selskabet.

- Der har været tale om en efterforskning af historisk omfang, og vi har i dag rejst tiltale for paragraffer i straffeloven, der sjældent tages i anvendelse over for medier, siger specialanklager Morten Frederiksen fra Københavns Vestegns Politi.

I forbindelse med tiltalerejsningen har anklagemyndigheden opgivet at tiltale andre otte personer, oplyser Københavns Vestegns Politi

Ud over spørgsmålet om tys-tys-kilden har politiet således efterforsket, hvorvidt en medarbejder hos et flyselskab uberettiget skulle have udleveret oplysninger om passagerer til Se og Hør.

Nets' direktør Bo Nilsson 2

Men ifølge anklagemyndigheden er der altså ikke belæg for at rejse tiltale.

Det samme er tilfældet i et tredje spor af efterforskningen, der har afdækket, hvorvidt ugebladet skulle have ulovlige kilder i kongehuset og i andre offentlige institutioner.

Allerede nu er hovedforhandlingen i sagen forhåndsberammet til at starte 9. september 2016 i Retten i Glostrup.

Der er afsat 20 retsdage, og der ventes dom i slutningen af november 2016.

Pernille Aalund

Lars Mikkelgaard-Jensen

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen