Berlingske Business

Ny lov stopper momsfinte

27BUSmagasiner.jpg
Et nyt lovforslag, der fremsættes onsdag, vil sættes en stopper for at trykke danske magasiner i udlandet og derefter sendt til Danmark igen uden moms. Arkivfoto: Kristian Brasen

Det skal ikke længere kunne betale sig at få dansksprogede magasiner trykt uden for EU takket være et hul i momslovgivningen. Skatteministeren fremsætter onsdag det lovforslag, der skal sætte en stopper for momsfinten.

Printmedierne lider, og de digitale stormer frem. Sådan har udviklingen været, siden internettet dukkede op i 1990erne og forandrede mediebilledet.

Udviklingen har ramt såvel printmedier som den grafiske branche – primært trykkerier – i Danmark hårdt, hvor arbejdspladser som følge af digitaliseringen er forsvundet som dug for solen.

til bm f Bylinefoto2011

På magasinsiden er den negative udvikling i den grafiske branche yderligere blevet næret af et hul i momslovgivningen, der gennem ti år har gjort det muligt at sende magasiner ud af EU for at blive trykt, hvorefter de glittede blade er blevet returneret til Danmark uden moms.

Her er ikke tale om, at de er blevet trykt i lavtlønslande på grund af lavere lønomkostninger, men derimod i Schweiz og Norge som følge af momsfinten.

»Det er ikke i orden, at virksomheder tænker så konsekvent i, hvordan de ved at gå i momsly kan omgå reglerne. Det hul skal lukkes. Derfor har vi målrettet forslaget mod de udgivere, der vil undgå momsen i Danmark ved at flytte deres trykkerivirksomhed uden for EU,« lød det fra skatteminister Benny Engelbrecht (S) i sidste uge, da han varslede, at lovforslaget fremsættes 28. januar.

»Som momsreglerne er nu, giver vi indirekte støtte til trykkerivirksomheder uden for EU. Det giver ulige konkurrencevilkår i forhold til danske trykkerier, der gerne vil bidrage til fællesskabet ved at betale moms. Samtidig er der risiko for, at det koster – og måske har kostet – danske arbejdspladser. Det kan ingen være tjent med. Regeringens lovforslag sikrer derfor lige konkurrencevilkår på det dansksprogede magasinmarked. Alt andet er unfair,« fortsatte skatteministeren.

Lovforslag betyder døden for en lang række magasiner

Lovforslaget fremsættes i kølvandet af en høringsfase vedrørende det omtalte lovforslag, hvor den grafiske branche og magasinbranchen har stået stejlt over for hinanden. Blandt andet har den store svenske magasinudgiver Bonnier været meget aktiv og købt og betalt en rapport hos analysehuset Copenhagen Economics.

Heri konkluderes det, at lovforslaget ikke vil beskytte danske arbejdspladser, men derimod rykke dem til andre EU-lande med lavere omkostninger. Jens Henneberg, viceadm. direktør hos Bonnier Publications, mener på den spinkle baggrund, at lovforslaget er udokumenteret.

»Når vi selv laver analyser på det, er der simpelthen ikke hold i det. Det er en direkte forkert påstand. Hvis det her lovforslag bliver vedtaget, bliver der næppe skabt en eneste arbejdsplads i den grafiske industri. Lovforlaget vil heller ikke forhindre, at der ikke bliver flyttet grafiske arbejdspladser ud af landet,« siger han.

Også de private danske mediers talerør, Danske Medier, har været på banen. Her lyder det på samme baggrund, at magasiner som National Geographic, Bil Magasinet og Penge & Privatøkonomi er lukningstruede, hvis momshullet lukkes.

På Danske Mediers hjemmeside citeres Bil Magasinets redaktør, Mikkel Thomsager, sågar for, at magasinet vil være nødt til at udkomme på norsk, hvis momsfinten fjernes.

Ifølge rapporten fra Copenhagen Economics vil de danske magasiner, der i dag bliver trykt uden for EU, blive 25 pct. dyrere som følge af momshullets lukning. Spådommen lyder endvidere, at oplaget vil falde med mellem 43 og 64 pct. på dansksprogede magasiner, hvilket vil koste mellem 124 og 218 personer jobbet i den danske mediebranche.

Hos de grafiske virksomheders brancheforening, Grafisk Arbejdsgiverforening, er tonerne helt anderledes. Her vurderer adm. direktør Thomas Torp, at momshullet har kostet et par hundrede arbejdspladser, og at det vil koste det samme i fremtiden, hvis man lader stå til. Det er umuligt for danske trykkerier at konkurrere med en momsfinte.

»De eneste markeder, hvor de danske trykkerier ikke kan konkurrere, er i Norge og Schweiz, og det skyldes udelukkende det omtalte momshul. Danske trykkerier er – som en konsekvens af udviklingen – fuldstændig på omgangshøjde med konkurrenterne i udlandet. Denne her problematik handler blot om, at store mediekoncerner som Bonnier nu skal til at betale dansk moms lige som konkurrenterne. I Danmark kan vi godt forvente, at danske virksomheder betaler den moms, som de skal, og ikke konkurrerer på ulige vilkår. Sådan er det danske system bygget op, og det er i min verden blot et udtryk for fair konkurrence,« siger Thomas Torp.

Lovforslaget vedrørende magasinmomsen forventes at blive vedtaget i begyndelsen af juli 2015.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen