Berlingske Business

Ny brand manager hos Tuborg

pix-markedsføring.dk

Grøn Tuborg har fået ny senior brand manager i Malin Gardeström. Hun har været hos Carlsberg i to år og har tidligere blandt andet gjort sig bemærket med Schweppes’ samarbejde med Medina.

Lige midt i Roskilde Festivalen i sidste uge, nærmere bestemt den 1. juli, fik Europas næststørste musikfestivals største sponsor ny senior brand manager på Grøn Tuborg-brandet. Det skriver Markedsforing.dk

Malin Gardeström hedder hun, og hun blev i bogstaveligste forstand kastet lige i øl-løvernes gab fra dag ét på det nye job, hvor hun afløser Claus Toftkjær, der har siddet på posten i de seneste tre år. Han rykkede for et par måneder siden ind i de stærkere sager som category manager for Aalborg Akvavit og Gammel Dansk hos Arcus Denmark.

Malin Gardeström har været hos Carlsberg i to år og kommer senest fra en stilling som senior brand manager på et andet Carlsberg-brand, cider-succesen Somersby.

Hvorfor ville du skifte?

- Jeg nåede faktisk kun ganske kort at være på Somersby før jeg fik tilbudt stillingen på Grøn Tuborg. Og selvom jeg var meget glad for at overtage Somersby, så siger man jo ikke nej, når man får tilbudt Danmarks største øl-mærke.

Før hun kom til Somersby have Malin Gardeström ansvaret for læskedrik-mærket Schweppes, hvor flere sikkert husker samarbejdet med sangerinden Medina.

Hvad bliver din vigtigste opgave i de kommende år?

- Vi er i gang med at udrulle en ny kommunikationsplatform, så det bliver et af de helt store fokusområder. Ud over det, så fortsætter vi selvfølgelig med, i samarbejde med vores kunder, at danne rammerne om de gode musikoplevelser rundt omkring i landet.

Hvad ser du som Tuborg-mærkets største styrke - og udfordring?

- Tuborg har altid været et stærkt marketing brand. Med en god tradition for at bruge humor, at være uhøjtidelig og forfriskende. Det er et brand der favner bredt, og samler folk over musik og hygge. Tuborg er et levende brand med en fantastisk historie, og det vil jeg sikre, at danskerne ikke glemmer. Og når vi har en så bred, men stadig differentieret, målgruppe som vi har, så er det en spændende udfordring at nå ud med vores kommunikation.

De øvrige Tuborg-brands har "egne" brand managers: Jeppe Boel på Classic og sæsonvarianterne Sommer, Påske og Julebryg, og Camilla Kongsgaard, der sidder med Guld Tuborg.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen