Berlingske Business

Nu stiger reklameforbruget

15busMedier MadeleineThor.jpg
Vores vurdering er, at tilbagegangen på print bliver mindre end tidligere. Det er en trend, som vi også ser internationalt,« siger Madeleine Thor, adm. direktør i Instituttet for Reklame- og Mediestatistik, IRM. PR-foto

Et analyse­hus er på gaden med optimistiske tal om det danske reklame­forbrug, der viser forsigtig vækst både i år og næste år. Især stigende investeringer i digitale og sociale mediekanaler driver væksten. Det gælder også inter­nationalt.

Så er der dårligt nyt til pessimisterne. Reklameforbruget i Danmark ventes i år at blive 2,7 pct. højere end i 2014, og væksten forventes endda at blive en anelse større næste år, nemlig 2,9 pct.

Det viser en prognose, som Instituttet for Reklame- og Mediestatistik (IRM) står bag. Den er udviklet i samarbejde med ekstern lektor Ole E. Andersen fra CBS.

Den positive tilvækst indebærer en betydelig vending efter de seneste års negative trends, hvilket naturligvis hænger tæt sammen med, at de fleste prognosemagere er relativt enige om en generel BNP-vækst omkring 1,5 pct. i år og lidt mere vækst næste år.

EM i fodbold 2012, Danmark - Portugal (2-3). Helder Postiga, Por

Det er med til at skabe de positive forventninger for mediemarkedet i prognoseperioden, mener Madeleine Thor, CEO hos IRM.

»Det er glædeligt, at væksten nu er vendt tilbage til reklamemarkedet,« siger hun.

Som i de tidligere år er det primært de digitale kanaler, der i undersøgelsen benævnes »internettet«, som er den store vækstdriver, mens radio og TV også viser positive takter.

Det digitale reklameforbrug forventes således atter en gang at stige med tocifrede vækstrater, 12,7 pct. allerede i år, mens væksten bliver en smule mindre, 11,6 pct., i 2016. Det er især bannerannoncer og search, som står for væksten.

IRM forudser, at den digitale vækst får endnu mere luft under vingerne, da stadigt flere annoncekroner strømmer til mobilmarkedsføring og online video (web-TV) samt at programmatic har fået solidt fodfæste og øger andelen yderligere.

De kommercielle radioers omsætning stiger med 12 pct. i år og ventes at vokse fem pct. næste år, lyder forventningen, mens væksten for TV er mere beskeden med to pct. i år og 0,5 pct. næste år.

jul

Faldet i annonceomsætning for trykte medier fortsætter, men tilbagegangen forventes at aftage lidt. Især forventes regionale og lokale ugeaviser at have en noget bedre udvikling end dagblade.

»Vores vurdering er, at tilbagegangen på print bliver mindre end tidligere. Det er en trend, som vi også ser internationalt,« siger Madeleine Thor.

Dagbladenes reklameomsætning ventes at falde med syv pct. næste år mod otte pct. i år og 10,6 pct. sidste år, mens faldet for de regionale og lokale ugeaviser ventes at blive på 4,5 pct. i 2016 (fem pct. i 2015 og 6,1 pct. i 2014).

Blandt de trykte medier ventes fagbladene at få den bedste udvikling i de kommende år. Deres annonceomsætning ventes at falde med to pct. i år og næste år, mens omsætningen for købte magasiner ventes at falde med tre pct. næste år og 4,5 pct. i år.

I alt forventes reklamekøb i medier for ca. 14,9 mia. kr. i 2015, mens det i 2016 spås at lande på 15,3 mia. kr.

De optimistiske toner fra IRM om udviklingen på det danske reklamemarked hænger fint sammen med andre nationale og internationale vurderinger af udviklingen i reklame­omsætningen.

Det gælder eksempelvis ZenithOptimedias forudsigelser. Her spår man en stigning på fire pct. i reklameinvesteringerne henover 2015.

Det matcher endvidere en rapport fra de europæiske kommunikationsbureauers brancheforening (EACA), der har spurgt 43.000 virksomheder i 28 EU-lande, og konkluderer optimisme over stort set alle europæiske markeder (dog ikke Frankrig og Grækenland) i samme størrelse som før krisen.

I Danmark har Grakom, brancheforeningen for kommunikation, design og medieproduktion, tidligere fortalt, at omsætningen i første halvår i år voksede med tre pct. sammenlignet med første halvår 2014. 35 pct. af Grakoms medlemmer vurderede dengang, at de ville få flere ordrer de kommende seks måneder.

metro

ZenithOptimedia fortæller os endvidere, at reklamemarkedet, der i Vest- og Centraleuropa faldt med 0,8 pct. i 2013, steg med tre pct. i 2014 og forventes at vokse med 2,6 pct. i 2015.

Også globalt er et af vækstlokomotiverne web-TV, eller online video som det også kaldes. Mediegruppen voksede med 20 pct. i 2014 og ventes at vokse med godt 15 pct. hvert år frem til 2017, mens display (primært bannere) forventes at vokse med 18 pct. årligt fra 2015 til 2017.

Tirsdag: SuperBowl

Som konklusionen i IRMs analyse af det danske reklamemarked viste, er det især programmatic, der sikrer traditionel display (altså bannere) væksten. Det gælder også internationalt, hvor ZenithOptimedia forventer ti pct. årlig vækst de næste tre år.

Reklameinvesteringerne i sociale medier skyder frem med 28 pct. årligt frem til 2017, hvis altså ZenithOptimedias spådomme holder stik.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen