Berlingske Business

Nu dør mini-PCen

Elektronik messe
CES i Las Vegas. Foto:

Den superbærbare men ikke særligt avancerede mini-PC til et par tusinde kroner ændrede hele computermarkedet. Men nu er det slut.

Den lille mini-PC (eller »netbook«), som vendte aldeles op og ned på computermarkedet, får nu trukket stikket.

De to taiwanske storproducenter, Asus og Acer, indstillede på årets første dag produktionen af mini-PCer, hvis rolle som ultrabærbart udstyr er blevet overtaget af tavle-PCer og i et vist omfang de nye ultrabooks med mange flere hestekræfter.

»Det blev en kort æra. En af grundene til, at de nu forsvinder, er, at der er kommet så meget andet. Men de var absolut med til at skubbe til et slumrende marked, på trods af at de hverken var rasende hurtige eller alt efter smag så lækre produkter. Men nye spillere, og især Asus, turde lave et nyt produkt og viste, at det kunne give succes. Det behøvede ikke at være de traditionelle spillere, der sad på det hele. Og de lavere priser bidrog til succesen. Langt om længe var det muligt at få en billig bærbar, og nogle teleselskaber også i Danmark gav tilskud og fik på den måde flere dataabonnenter,« siger analysechef Anders Elbak fra analysehuset IDC, der følger teknologimarkederne tæt.

548.000 solgt i Danmark

Asus leverede den første mini-PC Eee PC med en skærm på syv tommer, med Linux som styresystem, med en vægt på blot 940 gram og en prisseddel på kun 2.500 kroner i slutningen af 2007. Lynhurtigt kom konkurrenterne på banen, og mini-PCerne lagde sig snart på ti tommer, ligesom det ellers udrangerede Windows XP blev genoplivet. Hurtigt stod mini-PCerne for væksten på PC-markedet på bekostning af de traditionelle bærbare.

I Danmark er der i alt solgt 548.000 mini-PCer, viser IDCs tal. Salget toppede i 2009 med 253.200 styk, men faldt allerede året efter til 143.300. I 2011 var det nede på 59.000, og i januar-september 2012 (det sidste kvartal er endnu ikke gjort op) blev der blot solgt 26.600 styk. Apple slog med sin første iPad fra april 2010 hul på tavle-PC-markedet, som på verdensplan i år af IDC ventes at sælge 172 millioner styk.

»Navnlig Asus formåede gennem mini-PCerne at komme ordentligt ind på markedet for traditionelle bærbare, især blandt private brugere, og Asus er i dag blandt de innovative. Mini-PCerne var absolut med til at skubbe til priskonkurrencen, og det er en af grundene til, at de nu forsvinder. I dag kan man få en »rigtig«, stor bærbar PC til samme pris,« siger Anders Elbak.

Acer er i dag med en markedsandel på 16 procent tredjestørste PC-leverandør i Danmark efter amerikanske HP og kinesiske Lenovo, som begge har 22 procent af det danske marked. Asus er nummer fire med 11 procent.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen