Berlingske Business

New York Times skuffer på væksten i digitale kunder

NEW YORK TIMES-RESULTS/
Foto:

Den hæderkronede amerikanske avis New York Times, som er blandt de traditionelle medier, der har været bedst til at konvertere læserne af papiravisen til digitale kunder, faldt kraftigt på børsen i New York onsdag, da regnskabet for andet kvartal viste, at netop væksten i digitale abonnementer er bremset op.

Aktien faldt 6,6 pct. på den baggrund, selv om andet kvartal faktisk var bedre på indtjeningen og omsætningen end ventet.

New York Times kunne melde om, at selskabet i andet kvartal fik netto 109.000 nye digitale abonnenter. Og selv om 99 ud af 100 andre mediehuse i verden sikkert er dødmisundelige, så var det alligevel en opbremsning fra 139.000 nye kunder i første kvartal og 159.000 nye kunder i fjerde kvartal sidste år.

Ved udgangen af andet kvartal havde mediehuset med flest Pulitzer-priser, USA's fornemste pris for journalistik, samlet 3,8 mio. abonnementer, hvoraf 2,9 mio. var rene digitale abonnementer.

»Indtægter fra abonnementer udgjorde to tredjedele af selskabets omsætning, en trend, vi venter, vil fortsætte. Vi tror stadig, der er en betydelig startbane til at ekspandere basen substantielt,« udtaler topchef Mark Thompson i regnskabet.

New York Times kom ellers gennem sit andet kvartal med et justeret overskud per aktie på 17 cent, mens omsætningen landede på 415 mio. dollar. Analytikerne havde ifølge Bloomberg News regnet med en indtjening per aktie på 15 cent og en omsætning på 413 mio. dollar.

Det justerede nettoresultat blev i perioden på 28 mio. dollar mod ventede 26 mio. dollar, mens driftsresultatet, målt på EBITDA, landede på 59 mio. dollar. Her havde Wall Street ventet 57 mio. dollar.

New York Times har vundet i 125 Pulitzer-priser.

/ritzau/FINANS

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen