Berlingske Business
08:12Inflationen aftog en smule i november

Morten Albæk: Som leder er du forpligtet til at skabe en mening i livet for medarbejderne

Morten Albæk
Overskrift
Morten Albæk med en historie- og filosofiuddannelse har skabt sig en højtprofileret karriere i erhvervslivet. I dag er han stifter af rådgivningsselskabet Voluntas og medlem af Vatikanstatens råd for kunst og teknologi. Foto:
 

Morten Albæk, filosof og stifter af rådgivningsselskabet Voluntas, fortæller i et særafsnit af »Hjørnekontoret« om sin ledelsesfilosofi, der bygger på meningsfuldhed og platonisk kærlighed til kollegerne.

Har du en følelse af mening i livet, når du drager mod jobbet hver mandag morgen? Det kan og bør du have, lyder det fra Morten Albæk, der med noget så utraditionelt som en historie- og filosofiuddannelse har skabt sig en højtprofileret karriere i erhvervslivet. Han mener groft sagt, at chefen og strategien er af mindre betydning. Det er missionen og kærligheden til dine kollegerne, der giver arbejdslivet mening.

»Mening er en følelse, der kommer til dig, når du er i kontakt med både det liv, du har levet, og det liv, du ser foran dig, og synes, det er interessant og værdigt,« forklarer han i et særafsnit af podcasten »Hjørnekontoret« optaget på Danmarks første podcastfestival.

Find alle udsendelser fra Berlingske Business i din podcast-app og på Apple TV, på Spreaker.com eller via iTunes. Podcast fra Berlingske Business er sponsoreret af Nordea.

Morten Albæk er manden bag ledelsesfilosofien MEAN-management, som trods den direkte oversættelse ikke handler om at være ond ved medarbejderne, men i stedet om at forstå meningen og formålet med sit arbejde. Og det er vigtigere end det, vi normalt måler chefen efter: medarbejdertilfredshed.

»Jeg mener, at du som leder er forpligtet til at skabe en mening i livet for dine medarbejdere i det arbejde, de udfører, før du fokuserer på at skabe tilfredshed.«

Artiklen fortsætter under billedet
Morten Albæk
Morten Albæk i liveoptagelse til podcasten »Hjørnekontoret«, hvor han blandt andet fortæller om sin ledelsesfilosofi »MEAN-Management«. Foto : Sofie Mathiassen

Den platoniske kærlighed

Morten Albæk kalder sin kontroversielle karrieregang for en »tilfældighedsrejse«. Selv om han til jobsamtalen fik at vide, at han var inderligt ukvalificeret, kom han inden for hos Danske Bank, og efter seks forfremmelser på seks år endte han som underdirektør. Tilfældighederne bragte ham igen videre til Vestas som koncerndirektør for marketing, kommunikation og corporate relations. Og det var her, tanken om en helt ny ledelsesfilosofi opstod.

»Vi fyrede og fyrede og skabte en virkelighed, hvor medarbejderne ikke vidste, om de havde et job i morgen. På trods af det blev de ved med at udvise en pligtetik og en flidsetik. Og når vi spurgte, om det skyldtes tillid til virksomhedens strategi, så var det ikke derfor. Om de havde tillid til ledelsen? Nej, det var heller ikke det. Og det gjorde mig nysgerrig. Hvad var det så?«

Det viste sig, at være to ting. Det første: At produktet, de arbejde med – vindteknologi i dette tilfælde – gav mening for dem. Det andet: Følelsen af fællesskabet med deres kollegaer.

»Lige pludselig gik det op for mig, at her var noget, vi havde overset. Ledede vi ud fra at sikre, at den platoniske kærlighed, der er mellem kollegaer blev stimuleret? Det syntes jeg ikke, vi gjorde. Og det tror jeg heller ikke, man gjorde nogle andre steder,« forklarer Morten Albæk, og insisterer på, at alle job indeholder et potentiale for meningsfuldhed.

 

»Jeg siger jo ikke, at meningen i alle job handler om, hvilken forskel du gør for menneskeheden. Det kan også være den forskel, du gør for dem, hvis kærlighed du ikke kan leve foruden.«

Efter seks år forlod han Vestas med begrundelsen, at han havde opnået det, han ønskede, og at potentialet for læring var nedadgående. I dag er han stifter og bestyrelsesformand i investerings- og rådgivningsvirksomheden Voluntas, hvor han med egne ord angriber »den grådige kapitalisme« indefra med filosofien om, at værdien af dine penge afhænger af, hvordan du har tjent dem.

BM

Artiklen fortsætter under billedet
Morten Albæk
Morten Albæk, der indledte sin professionelle karriere i Danske Bank, kalder selv sin karrieregang for en »tilfældighedsrejse«. Foto : Sofie Mathiassen

Rådgiver for Vatikanstaten

Morten Albæk er som den eneste i Skandinavien fem gange i træk blevet kåret som en af de mest indflydelsesrige marketingfolk i verden af The Internationalist. Lægger man det oveni hans fokus på meningsfuldhed og platonisk kærlighed til kollegaerne, er det måske ikke så underligt, at han fik en invitation til Vatikanstatens nye råd for kunst og teknologi. Han har selv »ingen anelse« om, hvorfor Vatikanet har valgt ham, og troede først invitationen var sendt forkert.

Rådet tæller omtrent 50 repræsentanter fra virksomheder som Google, Facebook, Amazon og Ebay. De har fået til opgave at rådgive Vatikanstaten om dens digitale strategi, og har blandt andet været medansvarlige for, at paven nu kan findes på de sociale medier og sågar har holdt sin første TED-talk

Find alle udsendelser fra Berlingske Business i din podcast-app og på Apple TV, på Spreaker.com eller via iTunes. Podcast fra Berlingske Business er sponsoreret af Nordea.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen