Berlingske Business

Momondo åbner i Kina

Monondo

Den danske rejseportal Momondo tager nu et skridt ud på det potentielt største marked, nemlig det kinesiske. De nye kinesere med penge og smag for udenlandsrejser er målgruppen, og en content-strategi udviklet af et dansk bureau viser vejen.

Den Københavnsk baserede rejseportal Momondo ekspanderer kraftigt. Og nu er Mensch blevet engageret til at udvikle en route-to-market strategi for Kina. Opgaven består bl.a. i at udvikle et nyt kinesisk navn, en brand adaptation og en social media strategi.

Det skriver markedsforing.dk

»Den digitale scene i Kina hører til blandt de mest interessante i verden lige nu. Kineserne rejser ofte, og de rejser langt. Det gør selvfølgelig Kina utrolig interessant for os, når vi skal ekspandere internationalt for at nå vore vækstmål«, siger Tore Pein Jensen, CMO hos Momondo.

til bm f business SAS flyvemaskine

Momondo, der tilbyder prissammenligninger på fly, hotel, billeje og inspirerende rejse-content, er dog godt klar over, at det ikke er nogen let opgave, man står overfor. Det kræver en dyb indsigt i bl.a. lovgivning, konkurrencesituation, forbrugerbehov og kommunikationskanaler.

»Det er derfor, vi har valgt Mensch som rådgiver«, siger Tore Pein Jensen med uddybningen:

»Mensch har en unik erfaring på det kinesiske marked. Der eksisterer i dag enorme mængder af data og stor uklarhed om, hvordan man skaber forretning i Kina. Det har derfor været helt afgørende for os at vælge en samarbejdspartner, der har prøvet det her før«, tilføjer Tore Pein Jensen.

Dyrt at spare

Hos Mensch ledes projekterne af Jacob Johansen, Director, International Business. Jacob Johansen har boet i Kina i ti år, og pendler nu mellem København og Shanghai, hvor han styrer Menschs første udenlandske kontor.

Han er tidligere direktør for en række internationale bureauer i Kina og har hjulpet over 30 brands ind på det attraktive, men komplekse marked.

»Momondo er ambitiøse i forhold til Kina, men har en sund forståelse for, at succesen af deres markedsintroduktion afhænger af den forberedelsesfase, de nu er i gang med«, siger Jacob Johansen.

REJSE

Alle danske virksomheder forbereder sig vel, når de træder ind på nye markeder?

»Naturligvis gør de det, men jeg har også set alt for mange eksempler på, at virksomheder ”sparer” på de grundlæggende undersøgelser, og haster ind på et marked, der er markant anderledes end de vestlige, og også end mange andre asiatiske. Momondo har sat sig grundigt ind i faldgruber og muligheder, og den investering betaler sig.«

Kineserne shopper high-end

Hvad gør kineserne så specielle?

»Momondo satser først og fremmest på outbound-rejsende. Ikke den internt rejsende kineser. Konkurrencen er alt for hård på det marked. Dernæst efterspørger den kinesiske udlands-rejsende noget andet, end de normale europæiske rejsende. De vil fx noget så relativt banalt som shoppe i high end klassen.«

»Tænk på hvordan vi europæere vil have sol, strand og sætter børnene i centrum. Vi vil også gerne downsize kravene til ferien. Kineserne vil have luksus, og de vil se Eiffeltårnet, Den Skæve Tårn i Pisa og Den Lille Havfrue. Der er prestige i at opleve de ”rigtige” ting, når man rejser ud, og fortæller om det hjemme.«

Chief executive officer (CEO) of Irish airline Ryanair

So what. Det er jo blot turister? Og Momondo skal bare sælge en rejse fra Shanghai til København.

»Nej, Momondo går til markedet med større ambitioner. Via den rigtige content til de rigtige målgrupper skræddersys inspirerende indhold til kunderne. Momondo skal jo netop positionere sig som noget mere end de mange andre rene rejsesites. Derfor har Momondo ansat to kinesere, der sidder i København og følger dialogerne på de sociale medier i Kina konstant. De skriver samtidig det indhold, der skal positionere Momondo som noget særligt«, slutter Jacob Johansen.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen