Berlingske Business

Mobilselskab lader Roskilde op

roskilde

Mobilselskabet 3 udvider partnerskabet med Roskilde Festival. Sponsoratet skal naturligvis aktiveres, og det giver i år gratis mobilopladning til gæsterne på både festivalpladsen og i campingområdet.

Er der noget, som festivalgæster anno 2015 tørster mindst lige så meget som musikalske oplevelser og en lille forfriskning, så er det et sted, hvor livslinjen, mobilen, kan lades op, skriver Markedsføring.

Bl.a. derfor har mobilselskabet 3 udvidet partnerskabet med Roskilde Festival.

Hvor meget sponsoratet er værd i kroner og øre ønsker 3 ikke at oplyse, men det står klart, at der er tale om et eksklusivt partnerskab på mobilområdet, og at Roskilde Festival selvfølgelig kræver, at sponsoren aktiverer.

Derfor bliver 2015 også året, hvor det bliver gratis for alle at få opladet mobilen overalt på Roskilde Festival. Altså både på festivalplads og campingområde.

- Mobiltelefonen er en fuldstændig afgørende vejviser, når man skal finde rundt på festivalpladsen og navigere i alle oplevelserne. Og uden strøm på mobilen ryger kontakten lynhurtigt til alle de nye og gamle venskaber, der opstår på Roskilde Festival, lyder det fra Roskilde Festivals chef for salg og partnerskaber, Hans Christian Smed, i en pressemeddelelse.

- Så vi har længe forsøgt at forbedre mobilforholdene i vores enorme festivalby, for stort set samtlige 130.000 indbyggere har en mobiltelefon på sig konstant. Og med samarbejdet kan vi endelig tilbyde en række nye og gratis services på mobilfronten, som i den grad kommer gæsterne til gode, fortsætter han.

pix-Søren Abildgaard

Der er tale om en udvidelse af et eksisterende samarbejde, da 3 de sidste tre år har tilbudt gratis opladning på selskabets egen stand på festivalen.

I år udvider 3 dog tilbuddet til at omfatte de 13 kombinerede garderober og ladestationer på camping- og festivalpladsen.

3 forventer at skulle levere 175.000 gratis opladninger under festivalen. I 2014 blev der på festivalen foretaget 105.000 opladninger i garderobestandene, som festivalgæsterne betalte 10 kr. for pr. styk.

Direktør for 3’s privatkundemarked, David Elsass, siger bl.a. følgende om partnerskabet med Roskilde Festival.

- Vi sætter en ære i at levere en god mobiloplevelse på festivalen – både når det gælder opladning og mobilnetværk. Vores kunder er danmarksmestre i dataforbrug og stærkt overrepræsenterede på Roskilde Festival, hvor de slår alle rekorder i dataforbrug år efter år. Vi mener derfor, at vi er det oplagte teleselskab for festivalgængere.

Lidt facts om partnerskabet

3 bliver via det nye samarbejde Roskilde Festivals eksklusive partner inden for mobiltelefoni
Partnerskabet er indgået i foråret 2015 og gælder for to år
Kommende festivalgæster kan købe deres festivalbilletter i 3's butikker over hele landet fra den 4. maj
På Roskilde Festival 2015 bidrager 3 med:

Et mobilnetværk med ekstra kapacitet – 3 udvider i år med yderligere en mobilmast ved Orange Scene

1 headquarter stand på festivalpladsen med gratis opladning og ’mobile aid’

Gratis opladning i de 13 kombinerede garderober og ladestationer på camping- og festivalpladsen

5 smarttable bordtennisborde med opladning. Her afholdes daglige konkurrencer

10 loungebænke med indbyggede stik til opladning

3 forventer at kunne lade 13.000 mobiltelefoner op ad gangen. Festivalgæsterne skal selv medbringe en oplader.
Følg 3 på Roskilde Festival via #3RF15.

pix-TDC

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen