Berlingske Business
17:41God weekend

Midtjysk bus kører verden rundt

pix-midttrafik
Arkivfoto. Foto:

En reklamefilm for Midttrafik, der skal få unge midtjyder til at opfatte bussen som et sejt transportmiddel, vækker international opsigt. Over en million gange er filmen blevet set på Youtube.

Nettets veje er uransagelige, og få havde sikkert forventet, at en reklamefilm for et midtjysk trafikselskab kunne besidde så stor viralitet, at den ville blive et internationalt hit.

Men det er lige nøjagtig, hvad der er sket, da over en million personer verden over nu har set filmen på YouTube.

Reklamefilmen »Bussen« blev lanceret i begyndelsen af september af Midttrafik, der dækker 19 kommuner og 1,2 mio. danskere. Filmen er omdrejningspunktet i en kampagne, som skal få især unge mennesker til at tage bussen. Kampagnen tog afsæt i en undersøgelse foretaget af Epinion, der viser, at bussen ikke er særlig attraktiv og har et dårligt omdømme blandt unge mellem 18 og 34 år.

Næsten hver anden unge midtjyde synes således ikke, at busserne fra Midttrafik er et attraktivt transportmiddel. De mener, at bussen er for dem med få penge – og op mod en tredjedel mener, at bussen har et dårligt omdømme.

Derfor søsatte Midttrafik kampagnen med direkte adresse til de 18-34 årige midtjyder, der gerne vil se, at deres regionale busselskab er »cool«.

»Vi håber på, at filmen kan få vores unge kunder til at ændre deres syn på bussen og begynde at snakke om nogle af de fede ting, der også sker i bussen. Filmen og kampagnen skal give en ny referenceramme til folks holdning til oplevelser med bussen,« fortalte Britta Charmig, kampagneansvarlig hos Midttrafik, i den sammenhæng til markedsforing.dk og fortsatte: »Stolthed er et nøgleord i kampagnen – stolthed hos vores kunder og stolthed hos vores chauffører. Vi kan se, at der er et betydeligt behov for at løfte det image, som bussen har, både blandt kunder og internt hos Midttrafik.«

Filmen kører intensivt på TV2 Øst, på TV/Midt-Vest og i regionens biografer. Desuden omfatter kampagnen radiospots, nyt website og Facebook-annoncering, små events ved busterminalerne samt hængeskilte, plakater og bagrudestreamere i Midttrafiks busser.

Et hit i USA

Kampagnefilmen er nu nået langt ud over de 19 jyske kommuner og har vakt opsigt internationalt.

Som nævnt har over en million personer set filmen på Youtube, og det skyldes blandt andet, at en stribe af verdens største marketingmedier har omtalt og vist filmen. Den er eksempelvis blevet kåret som »Ad of the Day« på amerikanske Adweek, Fast Company har uddelt roser til filmen, og det samme har Ads of the World. På Creativity Online går anmelderen endda så langt, at kampagnefilmen kaldes for den bedste reklame, »der nogensinde er lavet for offentlig transport – nej, for enhver form for transport.«

Hos Midttrafik er kampagneansvarlig Britta Charmig naturligvis godt tilfreds med reaktionerne på »Bussen«. Det samme er bestyrelsesformand Arne Lægaard.

»Det er super godt, og det var lige det, vi håbede på. Vores undersøgelser viser, at mange af vores kunder, særligt de unge, ikke synes, at bussen er særlig attraktiv. Med filmen sender Midttrafik et klart signal om, at vi har ambitioner, og at vi er klar til at gøre tingene anderledes for at få mere tilfredse kunder,« siger bestyrelsesformanden.

Filmen er instrueret af Marc Wilkins og skabt af Midttrafik i samarbejde med Thomas Falkenberg og filmbureauet M2Films producer-team Ronni Madsen og Jan P.

Hos Buzzanova, der er specialister i viral marketing, er begejstringen for »Bussen« også til at tage og føle på.

»Midttrafik og M2 har ganske enkelt lavet årets bedste film med den største viralitet. Sidste år var det »Godt du kom« med envision. Efterhånden er det sjældent, at danske kampagner reelt går viralt, men det må man sige, at denne her har gjort,« siger Karim Stoumann fra Buzzanova.

Stærkt indhold virker

Det er første gang, Marc Wilkins arbejder i Danmark og for M2Film. Siden sin første reklamefilm i 1999 har instruktøren bl.a. vundet guld ved VM i reklame i Cannes. Og hos M2Films producerteam, med Ronni Madsen og Jan P. i spidsen, er man glad for samarbejdet med den nye instruktør.

»Vi synes, det er lykkedes os at løse en svær kommunikationsopgave og lave en rigtig cool film for Midttrafik, og vi er overbeviste om, at vi kommer til at lave flere store visuelle og episke film med Marc Wilkins,« siger Ronnie Madsen og fortsætter:

»Vi er meget stolte og glade for anerkendelsen, som jo i bund og grund kan betegnes som »opmærksomhed uden for skiven«.«

Dermed mener han, at kampagnens målgruppe var de unge midtjyder, men den store, internationale bevågenhed generer ham – naturligvis – ikke.

»Den internationale anerkendelse er fantastisk. Det skyldes ikke mindst, at den virale spredning af »Bussen« er sket fuldstændig på filmens præmisser. Det viser, at vores strategi om at satse endnu mere på mere content i vores produktioner bærer frugt. Vi vidste, at den rigtige kampagneløsning skulle indeholde en stærk film og noget spændende content, der kunne gå på tværs af flere platforme,« siger Ronni Madsen.

Her kan du se de Midtjyske busser i fri dressur

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampension har markedets laveste omkostninger. Det kommer kunderne til gavn.Hvor meget betaler du i årlige omkostninger på din pensionsopsparing?De færreste har næppe den præcise procentsats lige på l...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen