Berlingske Business
15:53Rød åbning på Wall Street

MetroXpress taber 37 millioner

MetroXpress taber 37 millioner - 1
Foto:

De flotte overskudsgrader er forvandlet til røde tal på MetroXpress’ bundlinje. Statsstøtte skal hjælpe virksomheden gennem et hårdt 2009. (Opdateret)

Et fald i annonceomsætningen på 25 pct. var kraftigt medvirkende til, at MetroXpress tabte 37 millioner på driften sidste år. Det oplyser adm. direktør Søren Riis til Business.dk.

Dermed er en af dagbladsbranchens økonomiske succeshistorier falmet. I 2006 havde MetroXpress et driftsoverskud på 30 mio. kr., hvis man ser bort fra udgifter på 6 mio. kr. til en mislykket aftenudgave. Sidste år var driftsresultatet halveret til 13 mio. kr., og nu er virksomheden altså gået i rødt med et brag.

Det på trods af, at konkurrenten Nyhedsavisen lukkede i august og den anden konkurrent 24timer blev overtaget i foråret.

”Der er rigtig meget, der er gået fornuftigt for os, men finanskrisen betyder, at vi alle sammen får det svært uanset hvad. Hvis jeg for et år siden havde fået at vide, at Nyhedsavisen ville lukke og vi ville fusionere med 24timer, ville jeg have jublet,” siger Søren Riis.

MetroXpress overtog i maj udgivelsen af JP/Poltiiken His gratisavis 24timer. JP/Politiken fik til gengæld 24,5 pct. ag aktierne i MetroXpress og betalte desuden cirka 18 million kroner til MetroXpress.

Omkostningerne ved fusionen belaster regnskabet for 2008, hvor resultatet for 24timer desuden præger andet halvår. I november gennemførte man desuden en sparerunde, der kostede knap 30 medarbejdere jobbet. Den kostede ifølge Søren Riis fem millioner kroner i 2008, men vil bidrage positivt med 15 millioner i 2009.

Derudover har MetroXpress brugt penge på at få sine to gratisaviser til at leve op til kravene for distributionsstøtte. Det indebærer en abonnementsordning og at annoncerne maksimalt må fylde halvdelen af avisen.

Manøvren lykkedes, og 24timer og MetroXpress får nu for første gang statsstøtte, tilsammen 35 millioner i 2009.

Dårlig start på året
De falder på et tørt sted, da 2009 indtil videre er startet som en ørkenvandring i landets avishuse.

Søren Riis nikker genkendende til de meldinger fra branchen, der peger på en annonceomsætning i starten af 2009, der ligger 20-25 pct. efter sidste år.

”Det kan jeg godt genkende. Jeg tror markedet vil falde også i år, og når året er omme kan jeg sagtens forestille mig en tilbagegang på markedet på 15-20 pct. i 2008,” siger Søren Riis.

Han oplyser, at tilbagegangen på 25 pct. i 2008 dækker over et fald i antallet af annoncer på 15 pct. og et fald i priserne på 8 pct. Han håber med statsstøtten i ryggen at kunne hæve oplaget og antallet af læsere, så han kan få mere for sine annoncer.

”Det er svært at sige, hvornår vi får overskud. Målet er at få det i 2009, men markedet er så grumset, at det er svært at sige. Jeg er dog overbevist om, at resultatet bliver markant bedre,” siger Søren Riis.

MetroXpress ejes af Metro International (51 pct.), JP/Politikens Hus (24,5 pct.) og A-Pressen (24,5 pct.).

MetroXpress oplyser driftsresultat efter finansielle poster og franchise-afgifter til Metro International. Søren Riis oplyser, at franchise-afgifterne har ændret sig, men bekræfter samtidig, at tallene for de seneste års driftsresultater er sammenlignelige.

Læs om Metro International årsregnskab og emissionsplaner her

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen