Berlingske Business

Medieforbruget i året der gik

pix-tablets
Apple og Samsung Foto:

Mobilitet, e-bøger og sociale medier. 2010 bød på flere nye trends, men danskerne er trods alt stadig vilde med fjernsyn.

Mobilitet. Så kort kan den største trend i danskernes medieforbrug i 2010 beskrives. For bare to år siden var mobiltelefonen nederst på listen over de medier, som danskerne benyttede sig af til at læse nyheder. Men i dag ser verden anderledes ud. På top ti-listen over mest besøgte mobilsites sidder nyhedsmedier på ni ud af ti, og tendensen ser ud til at fortsætte.

»Mobile medier er blevet stort i 2010. Og i samme retning peger iPad'en og de andre læsere, som kom til i 2010,« siger Kim Schrøder, professor i kommunikation ved Roskilde Universitet.

Danskerne har længe været blandt dem, der sender flest SMSer, men i løbet af 2010 lancerede flere medier nyhedsapps til smartphones og iPads, og det tegner et nyt billede af mobiltrenden.

»Gennembruddet i år har været, at vi dermed er med til at videreudvikle mobil-telefonens muligheder,« siger kommunikationsrådgiver Roy Langer.

 

Han påpeger, at modsat tidligere forudsigelser, så har stort set alle befolkningssegmenter taget de digitale platforme til sig. Forskellen består i, hvad man bruger dem til.

»Der er en tendens til, at folk i de lavere socialklasser mest bruger det til chat og nøgne damer. Det gør de højtuddannede også, men de supplerer med alt muligt andet,« siger Roy Langer.

Bøger i nyt format

Men det er ikke kun de hurtige overskrifter, danskerne snupper med sig på farten. Selv om boghandlere og forlag holder kortene tæt til kroppen omkring salgstal, er 2010 året, hvor bogen skiftede ham.

»Bøgerne er det ældste kommercielle medie, og i 2010 har vi set, at efterspørgslen på den gode fortælling stadig er til stede. Lydbøger og e-bøger har virkelig rykket i år, og det beviser, at fortællinger ikke længere er bundet til lænestol og slumretæppe. Folk tager det med sig på farten, og det åbner for nye muligheder for både producenter og forbrugere,« siger Kirsten Drotner, professor i medievidenskab ved Syddansk Universitet.

Hun påpeger, at de sociale medier for alvor har præget mediebilledet i 2010:

»I forhold til antallet af indbyggere i Danmark, er der ekstremt mange danske facebookprofiler. Facebook er efterhånden så udbredt, at de sociale medier er med til erstatte den offentlige debat med en mere personlig debat, der foregår i de sociale medier på nettet.«

TV kan stadig

Man hører ofte, at mediebilledet bliver stadig mere individualiseret, men statistikken viser, at danskerne stadig flokkes foran fjernsynet, når de store begivenheder finder sted.

»Vi kan se, at de traditionelle medier stadig kan være en katalysator for et nationalt fællesskab. Store begivenheder som for eksempel VM, en god dramaserie som Borgen eller en kongelig begivenhed er stadig noget, der kan samle os foran fjernsynet,« siger Kirsten Drotner.

Men mens fjernsynet kan samle os ved enkelte begivenheder, mener Kim Schrøder, at internettet har overtaget rollen som det, der giver nyhedsoverblikket.

»Nyhederne på nettet er ved hånden, når man har brug for dem. TV-nyheder er stadig noget, man må vente på, til udsendelsen er der. Så hvis man er meget interesseret i et overblik i kort form, så er nettet noget af det bedste, fordi det er til rådighed for de fleste mennesker næsten hele tiden i dag,« siger han.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen