Berlingske Business

Krisen kradser i reklamebranchen

Krisen kradser
Det er ikke umiddelbart til at se på denne overfyldte postkasse, men reklamebureauerne er presset og kæmper for at tilpasse sig nye forretningsområder. Foto: Mads Jensen Foto:

Den danske reklamebranche hænger stadig fast i krisen, viser to opgørelser af branchens præstationer i 2012. »Vores medlemmer er omstillingsparate og tror fortsat på bedre tider forude,« lyder det fra brancheforening.

Det kommer næppe som det store chok, at krisestemningen hærger i den danske reklamebranche, bl.a. fordi de seneste mange måneder har været præget af historier om skuffende resultater, fyringer og konkurser blandt de danske bureauer.

Nu viser to nye analyser af branchens præstationer i 2012, at der bestemt er noget at have pessimismen i. Den danske bureaubranche solgte således i alt varer for tjeneste-ydelser for 12 mia. kr. i 2012, hvilket er en nedgang på 3,4 procent i forhold til 2011.

Dertil kommer, at 11 af landets 250 største bureauer er gået konkurs inden for de seneste 12 måneder. Ser man på bundlinjen, så er resultatet også nedslående. Den landede samlet på 276 mio. kr., hvilket er et fald på godt 100 mio. kr. i forhold til året før.

De ovenstående nøgletal stammer fra den ene af de to brancheoversigter. Den er udarbejdet af Dansk Brancheanalyse, og tallene heri fortæller i øvrigt, at bureauernes bruttoavance – af nogle kaldet for dækningsbidraget – er stort set stabilt.

Det er på tværs af bureautyper faldet med 0,8 procent, hvilket alt andet lige indikerer, at branchen som helhed ikke danser rundt på gravens rand.

Det er et lille håb i det mørke, der igen dukker op, når man ser på den anden af de omtalte brancheanalyser. Den er udarbejdet af brancheforeningen Kreativitet & Kommunikation og omfatter medlemmernes samlede nøgletal for 2012.

Profitten daler

I denne opgørelse falder bureauernes samlede omsætning også med godt tre procent. Til gengæld stiger bureauernes samlede bruttoavance en lille smule i 2012 (0,3 pct.), men sammenholdes driftsresultatet med avancen, så ender man på historisk lave 7,6 procent i profitmargin. Til sammenligning var det tilsvarende tal i 2012 og 2011 henholdsvis 11,1 procent og 10,9 procent.

Antallet af ansatte steg derimod i medlemsbureauerne i perioden fra 2.231 til 2.255, og lønprocenten steg fra 62,1 procent i 2011 til 65 procent i 2012. Og de stigninger tyder på, at bureauerne befinder sig i en omstillingsperiode, lyder fortolkningen i en pressemeddelelse fra Kreativitet & Kommunikation.

Vi kan se, at flere bureauer fortsat er udfordrede på økonomien. Derfor er det opløftende, at de på trods af en stram økonomi kæmper for at tilpasse sig nye forretningsområder. Det viser med al tydelighed, at vores medlemmer er omstillingsparate og fortsat tror på bedre tider forude, siger Tine Aurvig-Huggenberger, direktør i Kreativitet & Kommunikation.

Branchens vækst hæmmes selvfølgelig af de forsat lave konjekturer. Derudover spiller politikernes beslutninger om nye afgifter og øget regulering også negativt ind på forretningsmulighederne. Vores medlemmer er afgørende for den danske konkurrenceevne på det globale marked. Hvis branchen også i fremtiden skal skabe vækst og arbejdspladser i Danmark, er det bydende nødvendigt, at der fra politisk side skabes bedre rammevilkår for de rådgivende kreative erhverv, fortsætter hun

En anden interessant detalje ved branchetallene fra Kreativitet & Kommunikation er de store forskelle bureauerne imellem, der især bliver tydelige, når blikket rettes mod nøgletallene i forhold til antallet af ansatte.

Det er nemlig særligt dem, der havde det rigtigt hårdt i 2012, mens de større bureauer bedre formåede at ride stormen af.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen