Berlingske Business

Kendt tilbudsside mister e-mærket

Dagensbedste
Foto: dagensbedste.dk

Hjemmesiden dagensbedste.dk får frataget e-mærket efter stribevis af klager og en periode, hvor det ikke har været muligt at få websiden i tale.

Ubrugelige værdikuponer og en mur af tavshed. Det er, hvad flere kunder på det seneste har fået ud af at handle med hjemmesiden dagensbedste.dk.

Derfor blev virksomheden i sidste uge frataget e-mærket. Men klikker man ind på siden, ser det ud til, at dagensbedste.dk fortsat er i besiddelse af mærket, der er kundernes garanti for pålidelig e-handel.

Det får nu e-mærkets chefjurist, Camilla Post, til at advare mod tilbudssiden.

05BUSWacherhausen.jpg

»Vi har fået en del henvendelser fra kunder, der er kommet i klemme på den side, og dem prøver vi altid at løse med webshoppen til at begynde med. Men i den her situation har vi simpelthen ikke kunne komme igennem til dem, og det er ikke i overensstemmelse med vores retningslinjer, for der skal man selvfølgelig medvirke til at få løst de klager, der kommer,« siger Camilla Post.

Chefjuristen fortæller, at dialogen med hjemmesiden har kørt fint indtil for tre uger siden, men efterfølgende blev der pludselig tavst i den anden ende.

05TILDansk-Agro.jpg

Ifølge Camilla Post er det et billede, e-mærket typisk ser, når man få gange om året er nødt til at fratage en hjemmeside certificeringen.

»Det har været et forløb, vi normalt ser op til fratagelser. Der er sket en stigning i forbrugerhenvendelser, og så kontakter vi webshoppen, men vi kan ikke komme i dialog eller er ikke i stand til at få løst problemet, og så munder det ud i en fratagelse,« forklarer hun.

E-mærket råder folk til altid at klikke på e-mærket, når man besøger en hjemmeside, for så kan man se, om virksomheden pryder sig med lånte fjer.

05BUSRoy.jpg

Er man kommet i klemme i handlen med en webshop, kan man kontakte e-mærket, der kan hjælpe en med at finde ud af, hvordan man står juridisk. I år er i alt fire webshops blevet frataget e-mærket. Sidste år var tallet seks.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen