Berlingske Business

Kan stor fremgang være status quo?

stemme
Foto:

Meninger om medier.

For et par uger siden kom to meningsmålinger fra Epinion og Megafon næsten samtidigt. Epinion rapporterede om stor fremgang til regeringen og en kraftig reduktion af blå bloks forspring. Megafon rapporterede om stilstand mellem blokkene og fortsat komfortabel føring til blå blok.

Det gav en del opmærksomhed, og Ekstra Bladet skrev i en leder, at meningsmålinger har udviklet sig til et tyranni og fortsatte: »De såkaldt seriøse medier elsker dem. De bruger dem til grotesk selvpromovering og spin dikteret af deres politiske dagsorden.« Ekstra Bladets beskrivelse af mediernes brug af meningsmålinger er ifølge min erfaring lige lovlig skarpvinklet, men tillad mig at benytte lejligheden til at give et par forklaringer på, hvordan forskelle i meningsmålingerne kan opstå.

BM

Først og fremmest skal man observere den statistiske usikkerhed, som altid angives på et 95 pct. konfidensniveau. Det vil sige, at usikkerheden holder 19 gange ud af 20, men dermed også, at den ikke holder den tyvende gang! Dernæst skal man se på, hvordan data er indsamlet. Den amerikanske statistiker Nate Silver dokumenterede efter det amerikanske præsidentvalg, at webbaserede metoder gennemsnitligt var mest præcise, men telefonbaserede svarprocenter er i USA ofte étcifrede, og så galt står det endnu ikke til i Norden.

Derudover har 2015 budt på en række hændelser, som har flyttet usædvanligt meget rundt på vælgerne. Terror i Paris og København, et meget omtalt biograf-tweet, samt skarpe kampagner fra Venstre og Socialdemokraterne. I min fortolkning har de nøjagtige feltperioder flere gange kunnet forklare forskelle i meningsmålinger, som ellers blev publiceret nogenlunde samtidigt.

Og tillad mig så at give et norsk eksempel fra efteråret 2012, hvor Fremskrittspartiet svingede kraftigt i målingerne. Eksempelvis gav avisen VG Fremskrittspartiet ti procent, mens Dagens Næringsliv gav dem 18 – samme dag! Disse sving fik en række institutter til at dele deres rådata (uvejede data). Det viste sig, at i modsætning til de store forskelle i de publicerede valgbarometre, så var niveauerne i de uvejede data ganske ens. Det var altså institutternes vejematricer, som var årsag til forskellene – ikke de gennemførte interview!

Også i Danmark må institutternes politiske vejematricer forventes at have betydning for nogen af de forskelle, som vi ser i målingerne. I modsætning til Norge tror jeg dog ikke, at udgangspunktet spiller nogen rolle – her benytter alle, så vidt jeg ved, folketingsvalget i 2011. Det kunne ellers være rart at få et nyere valg at veje ud fra, da jeg fra egne undersøgelser ved, at mere end hver femte vælger efter fire år enten ikke kan huske, hvad de stemte sidst, eller slet og ret nævner et andet parti, end da jeg spurgte dem lige efter valget! Det giver en mulig fejlkilde, men det vil altså give større udfordringer at forudsige dette års folketingsvalg med udgangspunkt i sidste års EU-valg!

17BUSWeinreich.jpg

Til gengæld er jeg sikker på, at håndteringen af tvivlergruppen har betydning. Eksempelvis respekterer YouGov et »ved ikke« på spørgsmålet om, hvem man ville stemme på, hvis der var valg i dag, mens eksempelvis Megafon og Epinion spørger en ekstra gang og dermed fordeler i hvert fald nogle af tvivlerne ud på partier. Der er gode argumenter for begge metoder, men konkret betyder det, at YouGov vil ligge relativt lavere på partier med store tvivler-andele (lige nu Socialdemokraterne) og højere på partier med stor vælgerloyalitet (lige nu Dansk Folkeparti).

Og kom så med nogle flere meningsmålinger!

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen