Berlingske Business

I medieorkanens øje

Sverigedemokraterna største parti i ny meningsmåling
Sverigedemokraternas kontroversielle kampagneplakater blev hængt op på stationer i Stockholm. Foto: Bertil Ericson / TT Foto:

Jeg har befundet mig midt i medieorkanens øje, siden vi – YouGov – i samarbejde med Metro publicerede vores seneste meningsmåling i Sverige i torsdags. Tallene var lækket allerede onsdag aften, så jeg havde svenske journalister i røret til et godt stykke efter midnat.

Om torsdagen fortsatte stormen med vindstyrke 12, og jeg gav vel små 30 interview til svenske medier – heriblandt tre radio-interview. Faktisk har jeg aldrig tidligere i mine mange år i analysebranchen oplevet et så voldsomt pres.

Vibeke Skytte

Årsagen til stormen var, at vores måling for første gang i de svenske meningsmålingers historie viste, at det ikke var et af de to traditionelle regeringsbærende partier, Social­demokraterne og Moderaterna, som var størst. Det var i stedet det indvandringskritiske parti, Sverigedemokraterna, som vi gav en vælgerandel på hele 25,2 procent.

Nu skal det understreges, at vi gennemførte undersøgelsen lige efter en periode, hvor Sverigedemokraterna havde fået maksimal, for dem, positiv mediedækning. Jeg vil vurdere, at især to begivenheder kan have givet Sverigedemokraterna lidt ekstra medvind – en kampagne mod det omfattende tiggeri i det svenske bybillede og det ulykkelige knivdrab i IKEA.

q

Gerningsmanden i IKEA var en afvist asylansøger, hvilket vist er de fleste bekendt. I tiggerikampagnen havde Sverigedemokraterna sat en række lofthængte skilte op på en station i Stockholm, hvor de på engelsk undskyldte for antallet af tiggere. Plakaterne blev revet ned, og til sidst nægtede stationens ledelse af sikkerhedshensyn at sætte dem op igen – folk kunne komme til skade, når de rev dem ned! Kampagnen gav ifølge Meltwater Sverigedemokraterna medieomtale til en værdi af over 50 millioner kroner.

En del af diskussionen efter vores måling drejede sig ikke så meget om, hvorfor Sverigedemokraterna havde nået et så højt niveau – det blev i stedet en metodediskussion! De, som bifaldt resultatet, roste os og vores præcision, mens de, som var triste over resultatet, satte spørgsmålstegn ved vores faglige kompetencer. Altså en meget polariseret og ophedet debat helt løsrevet fra sagens kerne.

til bm f Bylinefoto2011

I de seneste dage har debatten dog bredt sig, og flere medier har draget paralleller til de sammenlignelige par­tiers udvikling i de øvrige nordiske lande. Lad mig derfor, helt anekdotisk, beskrive en oplevelse fra sommerens svenske, politiske festival, Almedalen, som fik mig til at tænke på målingerne af Dansk Folkeparti op til junivalget her i Danmark.

I Sverigedemokraterna-lederen Jimmie Åkessons tale var han nemlig meget selvsikker. Han bad eksempelvis tilhørerne om at tænke på tallet 22,1 – et resultat som Sverige­demokraterna havde opnået i en meningsmåling to uger forinden. Ligeledes spøgte han med, at nogen havde nævnt ham som mulig udenrigsminister efter næste valg – men at han ikke var sikker på, at han ville tildele sig selv netop denne post! Men nu, efter de seneste dages flotte målinger, har tonen ændret sig. Nu er det som et ekko af Thulesen Dahl fra foråret ikke meningsmålingerne, som tæller, men valgresultatet.

DF vil have overvågning og politi for milliarder

Da folk gik væk efter talen, kom jeg til at gå bag en yndig ung kvinde, som sludrede med sin engelsktalende ven. Vi passerede en mindre gruppe kortklippede og tatoverede unge mænd og kvinder i Sverigedemokraterna-T-shirts, og da vi var uden for hørevidde, sagde pigen fuld af foragt: Dette er, hvad vi her i Sverige kalder for white trash.

Vi må vel bare konstatere, at den politiske udvikling i Sverige er begyndt at ligne udviklingen i de øvrige nordiske lande – og at vi har nogenlunde de samme problemer med at måle de indvandringskritiske partier korrekt og uniformt. Fagligt set meget interessant – men en debat, som nemt afspores når følelserne koger.

stemme

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen