Berlingske Business
09:41Høreapparatgigant vil sælge produkter under eget navn

Hundredtusinder tvunget til kabel-tv

Hundredtusinder tvunget til kabel-tv - 1
»Samtlige lejligheder i området har pligt til at tilslutte sig det eksisterende fællesantenneanlæg,« er en typisk passus i en kommunal lokalplan. Dermed kan mange danskere ikke frit vælge, hvem de vil købe TV fra. Det forhindrer konkurrenter som f.eks. elselskabernes fibernet i at komme ind på markedet, som YouSee og Telia Stofa sidder tungt på. Foto:

Masser af danske husstande kan ikke selv beslutte, hvem de vil have TV fra. Det står nemlig i deres lokalplan eller lejekontrakt. Mange kommunale antennenet er siden solgt til især YouSee og Telia Stofa, som dermed har fået papir på, at de ejer kunderne. Betænkeligt mener flere konkurrenter, politikere og EU.

Hundredtusinder af danske hjem kan ikke frit vælge TV-udbyder, simpelthen fordi det står skrevet ind i lejekontrakten eller lokalplanen, hvor de får deres TV-signal fra.

De skal nemlig betale op mod 1.000 kroner årligt i antennebidrag til en grundejerforening eller et antennelaug. Engang var mange af disse kommunalt ejede, men på det seneste er mange blevet solgt. Husstandene er dermed bundet til en bestemt udbyder, og konkurrenterne kan ikke komme med bedre tilbud.

»Mindst halvdelen af den mere end en million husstande, der er tilkoblet et fællesantenneanlæg, er pålagt tilslutningspligt via en kommunal lokalplan, selv om telemarkedet blev liberaliseret for mere end ti år siden,« siger chefkonsulent Christian Berg fra elselskabernes brancheforening, Dansk Energi, som forsøger at sælge internet, TV og telefoni via nye, hurtige fibernet.

»Besynderligt«
Også den nye TV-udbyder, Boxer, er forundret.

»Det er et stort problem – og lidt besynderligt, for Boxer er politisk sat i verden for at øge konkurrencen. Det virker, som om staten har slået ring om kabel TV-selskaberne og – formentlig utilsigtet – beskytter dem på alle mulige måder. Måske op mod 800.000 er bundet af at skulle betale tilslutning, uanset om de vælger at få TV via luften fra Boxer eller måske via ADSL. Det er begrænset, hvor mange der vil betale dobbelt,« siger Steen Ulf Jensen, administrerende direktør for Boxer. Han påpeger, at lejemarkedet ofte ikke består af de mest velhavende, og finder det derfor »besynderligt, at de ikke kan få gavn af, hvad konkurrenterne kan tilbyde«. Også EU-Kommissionen ser lokalplanerne som et problem:

»Disse omfatter tvungent medlemskab og betaling fra danske borgere til et lokalt kabel TV-net, som leverer kabel TV-pakker og internet-forbindelser. Den tvungne afgift til disse lokale kabelnet kan blive en hæmsko for, at danske husstande skifter til disse fibernet, eller for, at energiselskaberne ruller disse net ud til disse kommuner,« hedder det i Kommissionens rapport »Towards a single European telecoms market« fra marts 2009.

Kommuner: Problematisk
Mens mange antennenet tidligere var kommunale, blev det skrevet ind i lokalplanerne, at boliger i området var forpligtet til at være med. Siden er mange net solgt, ofte til de to store kabel TV-selskaber i Danmark, YouSee og Telia Stofa, og kunderne hænger fast.

Randers Kommune gav så sent som for tre uger siden afslag, Vejle Kommune fastholder også tilslutningspligten, mens kommunerne Ny Hedensted, Esbjerg og Viborg giver mulighed for at træde ud.

»Bestemmelserne er indført af æstetiske grunde, så alle ikke satte paraboler op. Det var som med vand og strøm – det kan man ikke sige nej til. I dag kan man ikke bygge et hus, uden at der skal være bredbånd. Problemet er så, at man med TV-signalerne pålægger folk at bruge en given leverandør. Jeg er enig i, at der her er et problem, når man bestemmer, hvilke fjernsynskanaler og hvilken leverandør folk skal bruge. Det er betænkeligt. Da selskaberne var kommunalt ejede, kunne man lave det om på en generalforsamling eller i byrådet. Den mulighed findes ikke længere, hvis en privat leverandør har overtaget,« siger chefkonsulent Michael Hald fra Kommunernes Landsforening (KL).

IT- og Telestyrelsen beslutter snart, om YouSee skal åbne sit net for konkurrenterne. YouSee (tidligere TDC Kabel-TV) er landets største kabel TV-selskab med 1,1 millioner husstande, mens Telia Stofa, ejet af det svenske svar på TDC, Telia, forsyner ca. 600.000 husstande.

»Vi bor ikke i Rusland«
»Der skal naturligvis være fuldstændig frihed. Hvis folk vil prøve noget andet, skal de ikke stavnsbindes. Det er jo ikke Rusland, vi bor i. Det er helt galt. Selvfølgelig skal der være frihed for forbrugerne. Dette må være en oplagt sag for Konkurrencestyrelsen – lige med det vuns. Det er jo helt vanvittigt, at man kan holde bestemte virksomheder udenfor. Den konkurrence skal stilles fri, så alle kan handle, hvor de vil,« siger erhvervsordfører for Dansk Folkeparti, Colette L. Brix, som vil forfølge sagen. Konkurrencestyrelsen kender til problemet.

»Det er ikke noget, vi tidligere har kigget på, men vi er godt klar over, at der er sket noget på området, når netværk er solgt eller omsat. Vi har dog ikke taget stilling til, om det er noget, vi vil se nærmere på. I nogle tilfælde er forholdene affødt af lovbestemmelser, f.eks. lejeloven, og dér kan vi ikke gå ind efter konkurrencereglerne,« siger kontorchef i Konkurrencestyrelsen, Hans Kierkegaard. Teleanalytiker John Strand, direktør i Strand Consult, anslår, at det vil koste elselskaberne 20.000 kroner pr. kunde.

»Sandsynligheden for, at elselskaberne nogen sinde får økonomi i at lægge fiber, hvor der er kabel-TV, er lig nul. Det er blot en fantastisk god undskyldning – eller søforklaring – for ikke at nå salgsresultaterne. Indtil nu har elselskaberne vist, at de har de hurtigste forbindelser og de langsomste sælgere,« siger John Strand, som har svært ved at forstå kampen for valgfrihed, når elkunderne f.eks. fastholder tilslutningsafgift på elmåleren til det lokale elselskab.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen