Berlingske Business
17:45Business Live lukker for i dag - på gensyn i næste uge

Huawei skruer op for charmen

23BUSINESS-152552.jpg
Joy Tan er chef for Huaweis globale kommunikation. Foto: Huawei

Den kinesiske smartphoneproducent Huawei er braget ind på det globale telemarked. Nu skal navnet slås endnu bedre fast som et brand i den dyre ende og yderligere markedsandele erobres, lyder det fra virksomheden.

Det kinesiske telebrand Huawei har stille og roligt ædt markedsandele på såvel det globale som danske smartphonemarked de senere år, men det står stadig ikke lige så knivskarpt i forbrugernes bevidsthed som eksempelvis Apple og Samsung.

Huawei har ellers talrige gange gjort opmærksom på sig selv med reklamekampagner, hvor de mest iøjnefaldende herhjemme nok har været dem, hvor fodboldspillerne Robert Lewandowski og Lionel Messi har været blikfang.

pix-Tavle-PCer

Men ifølge Joy Tan, der står i spidsen for Huaweis globale kommunikation, så kan man forvente sig meget mere på kommunikationsfronten fra selskabet, der sidste år sendte 108 mio. smartphones på markedet verden over.

»Vi går målrettet efter at højne kendskabet til vores brand. Det foregår bl.a. gennem partnerskaber med teleselskaber, men selvfølgelig også via kampagner verden over,« fortæller hun, da hun aflægger Danmark en visit.

Huaweis rejse mod det dyre marked

Huawei har de senere år været på en rejse fra primært at satse på billige telefoner til også at gå efter den dyre ende af smartphone-markedet, og Joy Tan står i spidsen for et globalt kommunikationsteam, der skal gøre opmærksom på Huaweis innovationskraft og den øgede kvalitet af selskabets smartphones verden over.

Hun understreger, at Huawei har de finansielle muskler, der skal til, hvis brandet skal rykke sig fra at være et stadig relativt ukendt kinesisk brand til at komme helt op i Samsung og Apple-klassen.

pix-Samsung-genbrug

I fjor tjente selskabet 37,6 mia. kroner ud af en omsætning på godt 400 mia. kroner. Det svarer i grove træk til, hvad Apple tjener på et kvartal, men ifølge Joy Tan skal Hua-weis massive investeringer i udvikling af nye produkter og tjenester, (Research & Development, RD) være med til at rykke brandet helt op i teleindustriens Superliga.

»I fjor brugte vi godt 60 mia. kroner på R&D. Apple brugte lidt over 50 mia. kroner, så vi er meget offensive på den front,« siger hun.

Hollywood-stjerner som blikfang

Et af resultaterne kunne ses tidligere på året, hvor Huaweis nyeste smartphonemodel, P9, blev lanceret. Det skete til akkompagnement af en global marketingkampagne, der havde Hollywood-stjernerne Henry Cavill og Scarlett Johansson i hovedrollerne. Derudover kørte der lokale kampagner, hvor man allierede sig med bl.a. kendte sangere og fodboldhold.

Men hvordan ser det ud med salget?

Ifølge Huawei Consumer Business Groups netop offentliggjorte regnskab for første halvår 2016, steg omsætningen med 41 pct. sammenlignet med samme periode året før, mens salget af Huawei-telefoner til forhandlere (shipments) steg med 25 procent. Markedets generelle vækst var ifølge analysehuset IDC til sammenligning på blot 3,1 procent.

pix-Galaxy S7

Væksten har Huawei både hentet på de såkaldte »emerging markets« i Nordafrika, Centralasien og Latinamerika – og i traditionelle high-end markeder, herunder Europa.

Godt fodfæste i Danmark

Også i Danmark er det gået stærkt for Huawei i første halvår, ikke mindst drevet af topmodellen P9 og lillesøsteren P9-lite – både når man måler på salget til slutbrugere og værdi.

Og begge dele er et tegn på et reelt gennembrud, mener Thor Gøtz, som er ansvarlig for Huaweis forbrugerdivision i Danmark.

»Første halvår 2016 har på mange måder været epokegørende for Huawei i Danmark. Dels har flere danskere end nogensinde før taget vores produkter til sig – og dels har vi fået solidt hul igennem på den øvre del af markedet, hvor vi nu er et reelt alternativ til de traditionelle stærke spillere på markedet,« mener Thor Gøtz.

Tallene vidner da også om, at Huawei efterhånden begynder at ramme danskernes krav til kvalitet, innovation og design. Ifølge analyseinstituttet GFK nåede Huawei en gennemsnitlig markedsandel af det danske smartphonemarked på 8,6 procent i årets først seks måneder.

pix-Lenovo

Ser man på prissegmentet for smartphones til en værdi mellem 3.000 og 4.000 kr. så vidner det om, at Huawei har fået fat i det øvre segment. Således opnåede Huawei her en markedsandel på 18 procent i maj og juni efter lanceringen af topmodellen P9.

Med disse resultater er ambitionen, som selskabet satte sig på det danske marked for to år siden, indfriet.

Vil udfordre Samsung og Apples dominans

Dét kalder på nye mål, og her er Thor Gøtz ikke bange for at slå det helt store brød op. Huawei vil i top to, hvilket kræver, at man skal bryde en efterhånden lang tradition for, at de to pladser tilhører Samsung og Apple. Huawei indtager i dag tredjepladsen.

»Vi har en helt klar ambition om – og en stærk tro på – at vi kan bryde det langvarige top to-hierarki. Allerede nu kan vi se, at vi har produkter i alle prisklasser, og det billede bliver endnu tydeligere henover det næste år med de lanceringer, der er på vej. Samtidig har vi et forhandlernetværk, som bliver stadig større og vores samarbejde med forhandlerne er i høj grad blevet stærkere. Ydermere har vi oprustet vores lokale organisation markant, hvilket gør mig meget fortrøstningsfuld i forhold til at indfri de høje ambitioner,« siger Thor Gøtz.

pix-Nokia Android

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Business Direct Sponseret Se alle

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen